www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

torsdag den 31. december 2009

Godt Nytår

Kennel Batmoors´ ønsker Jer alle et godt og lykkebringende nytår.
Vi håber på at tilbringe mange hyggelige timer sammen med Jer i år 2010, til træning, på markprøver eller på internettet.

Iben og Thomas

søndag den 27. december 2009

Hillus Holland- Penny er parret

Juleaften havde Penny sin første fine parring, så nu krydser vi fingre for at denne juleromance betyder, at hun leverer et kuld fine hvalpe, en lidt forsinket julegave:-)

Batmoors´ Chasing Kate på sin første jagt.

Batmoors´ Chasing Kate er nu 1½ år gl. og endnu ikke helt færdigtrænet, jeg synes dog, at vi har fint styr på basis principperne og derfor skulle hun introduceres til "rigtig" jagt idag.
Slyngeljagt på Lehnskov gods virkede som den helt rigtige lejlighed.
I den første såt, hvor Kate skulle debutere, havde jeg adviseret mine side mænd og bedt dem hente evt. anskydninger, for jeg ville gerne give Kate mulighed for at hente en dødskudt fugl, så hun ikke ville blive forskrækket over en fasan, der begyndte at blafre med vingerne eller lign..
Da Jagten startede, lod jeg Kate beholde snoren på, og ville lige se hvordan Kate ville reagere på skud og "jagtlyde". Så kom en fin fasan på ca. 35 m afstand, men naboens hund var hurtigt på den og Kate måtte være tilskuer. Derefter kom den anden mulighed , en kok, der røg i et brombær krat. Det var en anskydning, men mine naboer var væk, gået på anskydninger, og jeg valgte at sende Kate, som i fin stil bragte den anskudte fasan. Det har været et syn for guder, for jeg sendte hende på fuglen, og løb bagefter for at kunne støtte Kate, hvis hun ikke ville samle fasanen op, men der var ingen slinger i valsen, Kate fandt fuglen, kom hjem i fin fart og hun afleverede til hånd siddende foran mig.
Næste fugl var en dødskudt fasan, også i brombær kradt, og jeg havde lejlighed til at træne ro, ved at "lade som om" hun skulle sendes, og føre hånden hurtigt frem, men ikke sende hende. Kate blev siddende, men det gav et gib i hende. Jeg sendte hende derefter og hun bragte fint fuglen. 3 fugl var en ny anskydning, som hun bragte i fin stil.
I mellemtiden var der blevet skudt flere fasaner ned foran os, som blev hentet af andre hunde, så jeg havde mulighed for at lade Kate sidde fri ved fod og rose hende for at blive siddende stille ved siden af mig, mens der blev skudt og andre hunde arbejdede på fuglene.
Vores sidste fugl var en dødskudt fasan som Kate ikke havde markeret og som ikke var hentet, men en betænksom hjælper gjorde mig opmærksom på fuglen og jeg fik mulighed for at lave en lille ca. 35 meter linie dirregering. Den sad næsten i skabet- en lille afvifgelse fra linien, men hun trak en fin fært og fik fuglen.
Derefter fik Kate en pause i bilen, og det var faktisk rigtig svært for at mig ikke at tage hende med på næste såt. Nu var det lige gået så godt.
De mange timers træning og overvejelser på, hvad der er godt at træne og hvordan, betød idag at min unge tæve gjorde det rigtg godt på sin første jagt og det gav et kæmpe lykke sus, som var svært at slippe. Men det er min overbevisning, at hun skal introduceres gradvist til jagt. Det er vigtigt at hun ikke begynder at forbinde jagt med stress situationer, så lydigheden og vores kontakt går fløjten.

Ved sidste fugl havde jeg lejlighed til at snuppe et billede af Kate på hendes første jagt.
Posted by Picasa

fredag den 25. december 2009

Hillus Holland er i England til parring

Forventningen var at Hillus Holland, Penny, ville komme i løbetid sidst i januar/ først i feb. 2010, men der blev vi overrasket. Penny kom i løbetid i december og vi talte dage, hvornår blev hun parret sidste gang? Hvor når skal hun derover ? Vi besluttede, at mellem jul og nytår var okay, men for en sikkerhedsskyld fik hun taget en blodprøve og den viste at parring givetvis ville være bedst omkring juleaften. En flybillet blev booket (igen), men de måtte melde tilbage at de engelske myndigheder ikke længere tillader at hunde flyves ind i landet med mindre de sendes som gods. Gode råd var dyre- Thomas kom ud på en længere biltur og var tilbage i DK juleaften kl 17.00:-). Nu krydser vi fingre for at parringen går godt og at Pennys mave snart begynder at vokse.
Nedenfor kommer lidt billeder far området. Thomas var med på walk up for at se handhunden i arbejde, og han var helt forelsket i det smukke område med masser af fasaner og snepper.


tirsdag den 22. december 2009

Mørket er da godt for noget - træning.

Kate er begyndt at forstå principperne bag - Go Back, uden fodfært. Faktisk har mørket været en medhjælpende faktor - for hun har været nødt til at stole på, at den retning hun fik var den rigtige - super godt.
Så nu kører jeg videre med tilbagesendinger - uden fodfært.

Et andet stort arbejdspunkt er ro på!
Kate er super tændt og vil gerne det hele på den halve tid, så vi bruger stadig meget tid på små tennisbolde gemt i terrænet og lige nu selvfølgelig i sneen. På den måde er det umuligt for hende at "galopere" sig til at finde boldene - hun skal ned i fart og bruge næsen.
En anden hjælp til at få ro på er det at træne fri ved fod- gå ved siden, afslappet og afventende, i flere timer, hvis det kræves. Så vi går derudaf, op og ned langs hegnene på markerne, på vejen og i skoven. Fordi hun er så tændt på at løse opgaver, er det vigtigt for mig at vænne hende til at hun ikke hele tiden skal være på. Jeg forventer, at hun kan gå ved siden af og simpelthen vente på at jeg signalerer, at NU- sker der noget. Og det er svært, når man er tændt. Hun er super stærk i kontakten, så hun kigger op på mig og forsøger at komme meget tæt på mig for at få min opmærksomhed - det er jo udemærket, men hvis hun skal blive en god "walk up" hund, så skal hun have lært at fokusere fremad istedet for kun at fokusere på mig.
Det er ikke nemt, men det er spændene.
God fornøjelse til Jer andre der ude i sneen og mørket.

fredag den 18. december 2009

Lidt Billeder fra IGL 2009

Så har jeg nogen timer på at gennemgå mine ca. 600 fotos fra Det engelske retrievermesterskab og her kommer lige et par smagsprøver.
Jeg er i gang med at lave et egentligt galleri fra IGL på hjemmesiden. Dag 1 - så går det løs
Publikum holdes i kort snor af manden med det røde flag

Vores fine B&B i Digby

Så skal den bare hentes

Hvor er den henne. Kat. nr. 8

Katalog nr. 8 - fundet
1 vinder Mr. J Halsted med kat. nr 24
Finalisterne på 3 dagen.

Dommerne - de sorte bøger gennemgås

3 vinder Mr. Jamie Bettinson

2 vinder Mr. J Halsted med opdrætter af hunden

1 vinder Mr. John Halsted med kat. nr 24 og ejeren af hunden.

onsdag den 16. december 2009

Fantastisk dag for kennel Batmoors`

Thomas og Hillus Powell drog imorges afsted på vinder a prøve på Boreby Gods på Sjælland.
Det blev til to fine Batmoors´ placeringer for vores kennel;
Batmoors´ Leitrim Jake med fører Peter blev 1 vinder m.ck, kæmpe stort tillykke til Peter. Hillus Powell blev placeret som 3 vinder.
Det var en rigtig god prøvedag med fint med fugle, der blev skudt 468 fugle på jagten og Charlie havde 17 apporteringer.
Thomas er meget tilfreds med Charlies præstation, alt lykkedes som det skulle og Charlie fik det hele til at se enkelt og elegant ud.
Charlies stærke side er hans lydhørhed og lyst til at samarbejde, uden at han er uselvstændig og desuden viste han idag at han er god til holde området, selvom der fortsat skydes fugle ned.

Tillykke til de andre placerede og tak til retrieverklubben for et godt arrangement.

Nu er der ikke flere a- prøver i vente for os i Kennel Batmoors. Charlie kan glæde sig til at prøve kræfter med det skotske højland, når det gælder opsamling på Godsjagter i det skotske Inverness i januar måned.

mandag den 14. december 2009

Eliteprøven 2009

I weekenden afholdt dansk retrieverklub årets Eliteprøve på Mattrup Gods i Jylland og på billedet ses vinderne:
1 Elitevinder m. ck DKBRCH DKJCH Darfys Barbette med f. Morten Jakobsen
2 Elitevinder m. ck Seahill High Wind Twister med f. Lars Mejlby
3 Elitevinder m. ck Seahill High Wind Phiphi med f. Helle Golstrup
4 Elitevinder DKJCH Bierspoll Blackbill of Lakedown m. Birgitta Staflund
Udm. til NOJCH Searover Kits Duke m. Charlotte Rasmussen.

Thomas og Daisy HIll Dancer deltog på førstedagen, men det blev desværre ikke til en placering i denne omgang.

Vi ønsker de placerede stort tillykke.

fredag den 4. december 2009

Det Engelske Retrievermesterskab

Vel hjemkommet fra det engelske retrievermesterskab, er der endelig blevet lidt tid til at opdatere bloggen.
Vi havde 3 fantastiske hundedage i Lincoln området og så hundearbejde, der gav kuldegysninger. De tre dage var meget tilskuervenlige, vi kunne se meget af hundearbejdet det meste af tiden.
Vi havde på forhånd flere favoritter i kataloget og fik hilst på rigtig mange retrievermennesker i løbet af de tre dage.
Hovedarrangøren ; Skinners bød på en fornem aften på fint Hotel, hvor vi også fik mulighed for at fejre den danske Coupe DÉurope vinder Jan Lorentzen, der gjorde os selskab.
Vi boede på et super hyggeligt Bed and Breakfeast og nød den veltilberedte engelske morgenmad i fulde drag.

Resultatet på det Engelske Retrievermesterskab blev:

1 vinder
FTCH Roberto Rannaldini Of Bolton Abbey, ført af Mr. J W Halsted,
ejet af The Duchess of Devonshire DL
2 vinder
FTCH Cherwood Ace Of Spades, ført af MR J W Halsted, ejet af Ms C.D Finlan
3 Vinder
FTCH Levenghyl Peacock, ført af Mr. J Bettinsson
4 Vinder
FTCH Levenghyl Silvercloud of Drakeshead, ført af Mrs. S Halstead
Udmærkelse blev givet til:
Marranscar Black Cap, ført af Mr. N. Carville
FTCH Levenghyl Sun Dancer, før af Mr. S Richardson
Hanhunden; Marranscar Black Cap er halvbror til vores Hillus Holland og Hillus Powell, så vi fulgte den med særlig interesse og vi var meget tilfredse med det gode resultat. Men flere af vores hunde var repræsenteret med en halvsøskend-
Det var helt sensationelt, at Mr. JW Halsted blev både 1 og 2 vinder.

Ca. 600 billeder blev det til - og jeg var så heldig at få lov at gå med i linien, så efter et mindre redigeringsarbejde, lægger jeg billeder på galleriet.

lørdag den 28. november 2009

Coupe DÉurope

Så er første dagen afsluttet på Brahetrolleborg.
Jeg var jo lykkens pamfilius og skulle være fotograf på semifinale to, hvilket betød, at jeg dagen igennem fulgte hundearbejdet meget tæt og fulgtes med dommerne i terrænet - Hold op hvor har det været en spændende oplevelse.

Dagen bød på flere gode såter og stilfuldt hundearbejde, selvfølgelig var der fejl dagen igennem, som kostede en hund her og der og dagen sluttede med at dommerne eyewipede 4 deltagere.

Jeg fik set de to danskere Birger og Lars Mejlby og begge "lavde fine fugle", men var desværre ikke med, da dommerne lukkede bogen og der stod tre placerede hunde tilbage.
I semifinale 1 blev det danske Jan Lorentzen og Trompeterbakkens Dina, der lå lunt i svinget og ved paraden blev valght som Guns Choice - tillykke til de to.

Eftersom familien er flyttet ind og vi rejser til IGL i England imorgen formiddag, måtte vi gå glip af den fine fest på CDE i aften, så hvem der blev placeret i de to semifinaler og hvem der er videre til anden dagen imorgen, kan jeg desværre ikke berette om. Men mon ikke, der sidder nogen og smiler endnu?

Billeder samt detaljeret rapport fra det engelske retrievermesterskab følger snarest.

onsdag den 25. november 2009

Tirsdag

Thomas var afsted på opsamling og fortalte om vores efterhånden ældre herre Chuck, der stadig er "still going strong". Han er ved at være mere stivbenet og vil gerne tages lidt hensyn til, men kommer der en løber, så er alderen glemt, herligt.

Eftermiddagen bør på en ½ time med dagslys, så Penny, Kate og jeg skyndte os ud i marken for at træne.
Det er er stadig svært for Kate at acceptere, når jeg tager begge hunde med ud. Hun får simpelthen et ekstra gear, men i forhold til at få trænet lidt steadyness - så er det rigtig god træning, og efter en øvelse eller to, så falder hun til ro med det.
Jeg har i nogen tid opbygget "Back" på dummyer, uden fodfært og igår nåede vi en smule længere. Jeg ville ellers have tænkt, at det ikke var helt optimalt, for det blev mørkt mens vi var ude, men jeg tror faktisk kun at det skærpede hendes koncentration.
Det blev også til søgeøvelser på tennisbolde og lidt markeringer i mørke. Og med et rigtig godt andetræk af pibeænder, mindede meget om en ægte andejagt. Men det må Kate venter lidt med.

søndag den 22. november 2009

Tillykke til Birgitta og Will

Med de flotte resultater:
1 vinder med cert på vinderklasse prøve i Sverige i fredags og tillykke med 1 vinder af vinderklasse prøve i Tyskland igår. (også tillykke til Janne og Teal med deres 2 vinder i Tyskland)
Vores egen lille Hope, efter Will og Penny har stolt fortalt sin fars flotte meriter til de "andre" i hundekassen:-)

Vedligeholdelses træning

Billedet er et "snydebillede", for vejret idag til træning, var mildest talt VÅDT. Alligevel havde nogle stykker fundet afsted til en træningsrunde, hvor vi genopfrisker de øvelser vi har brugt året igennem.

Så til Jer, der ikke kom ud af starthullet idag;
Healwork med og uden line, mange små øvelser, der handler om at få hunden til at følge føren helt tæt, også når dummyen kommer bagfra, forfra, tæt osv.. Vi trænede flere små kneb for at undgå at hunden "knalder".
Vi trænede søgefløjt øvelser (kæphesten) og enkelte fik tilbagesendinger med og uden terrænskifte, lige og skråt i terrænet.

Jeg tror, at alle fik øvelser med hjem til vi ses igen d. 13 dec.

Lørdagens Hvalpetræning - hvem er den bedste jæger.

Lørdag bød på Hvalpetræning.

Og det var en dejlig oplevelse. Alle hvalpe fra kuldet mødte op til træning og det går rigtig godt.
Alle virker meget kontaktsøgende. De kigger trofast op på deres ejere, når de går rundt i liniføring. Alle sætter sige vakst på sitfløjten, med det samme. Alle hvalpeejere fortæller, at hvalpene gerne bruger næsen på søgefløjt, enten på bold eller på godbidder. Når vi har vores runde " hvordan er træningen gået hjem i den forgangne uge?, er det positive røster, der lyder. " De nye øvelser, der blev introduceret var bliv kommando - og vi gik så langt som hele to skridt væk fra hvalpen, der havde snor på.
Den anden nye ting var slalom, i meget stor afstand til de andre hvalpe.
Tanken er jo succes, så vi forsøger at bygge alle øvelser op, så vi får god succes med øvelsen.

Det problem, der fylder mest til hvalpetræning, er de mange og store forventninger, vi hver især har til os selv og især til vores hvalp.
Hvalpetræning handler om kontakt, kontakt, kontakt og om at få hvalpen overbevist om, at det bedste i verden er at samrabejde med føreren, for føreren ved bedst - føreren er den bedste jæger.
Det stiller store krav til den, der skal træne sin hvalp. For det kræver, at man er den bedste jæger, og den, der ved bedst, hvis man retfærdigvis skal kunne stille præstations forventninger til hvalpen.
Engang imellem føler man sig som fører usikker i forhold til de mange nye øvelser, kommandoer og signaler, og der skal man huske på, at hvalpen mærker usikkerheden og forhåbentligvis vil forsøge at løse opgaven som den tror det gøres bedst og til alles tilfredshed- og det er vel ikke mærkeligt.
Hvalpetræning og hundetræning handler altså om at stille krav til sig selv og afstemme forventinger til hunden med ens egen formåen. I takt med, at man mærker en sikkerhed i øvelserne, kan det forhåbentlig aflæses i hundens sikkerhed, når den i samarbejde lmed fører løser sine opgaver.

onsdag den 18. november 2009

Skotlands tur

Sidder og surfe lidt på nettet og kigger på billeder af skotsk natur.
Vi er så heldige, at være blevet inviteret på jagttur med nogen af vores hunde og gode venner i Skotland.
Thomas er endvidere inviteret til at "samle op" på et gods i det skotske og det takker man jo ikke nej til.

Hillus Holland, Penny skulle snart komme i løbetid og hun skal med på turen og forventes at blive parret med en engelsk/skotsk hanhund.
Om små 14 dage afholdes IGL, det engelske retrievermesterskab og vi håber der, at kunne studerer nogle af de hanhunde som indgår i de overvejelse omkring Pennys kommende hvalpe.

Invernes - så smukt

søndag den 15. november 2009

Daisy Hill Dancer blev 2 Vinder m. ck idag

Thomas og "Mummi" har tilbragt en herlig dag på Saltofte - vinderklasse aprøve og Mummis præstation placerede hende som 2 vinder idag. Thomas er meget tilfreds med Mummi idag.
5 fine løbere leverede hun og derudover havde parret flere fine dirregeringsopgaver.
Vinder blev Flemming Nøhr, 3 vinder blev Birgitta Staflund med Will og 4 vinder blev Palle Ingeman.

Det var ikke kun på Saltofte, at motivationen var helt i top. Til hvalpetræning var der store fremskridt at spore. Kontakten var allerede forbedret.
Idag skulle vi afprøve tunnelen - oh du store verden. Nogle hvalpe skulle lige tænke over det, inden de bare strøg igennem, men alle kom igennem, nogle med førere (og der er man ked af, at man ikke ejer et videokamera). Så præsenterede jeg en søge aktivitet med plasticbøtter.
Hverken godbidder i plastic bøtter eller det at løbe gennem en tunnel, gør nogen til jagthund, men det er øvelser, der giver en hundefører mulighed for ar lære sin hvalp endnu bedre at kende. Hvad gør min hvalp? Hvornår en den modig og hvad gør den usikker?
Næste gang skal vi kigge på apport og søge fløjt, det introducerede vi sidste gang, så det har de haft 14 dage til at afprøve.

lørdag den 14. november 2009

Jagten er igang

Igår fredag, blev det til en masse hundesnak og idag gik det løs med at bruge andet end hoved og snakketøj.

For længe siden, blev vi inviteret på Mariendal for at hjælpe med en jagt med vores hunde og eftersom Birgitta kom på besøg, blev det aftalt, at hun og jeg skulle afsted.
Jeg skulle drive og Birgitta samle op, så eftersom vi ikke længere ejer en spaniel, har jeg drevet med Josh og Gem og med få svinkeærinder, gik det fint.

Birgtta og Will, havde en fin dag, men Birgitta havde også en unghund med, Hope en tæve, der ikke har været meget med på jagt og Hope fik lov at gå med på den afsluttende haretramp, og mindsandten om ikke der blev skudt en hare, som Hope kunne få lov at hente, hendes første hare og hun gjorde det rigtig fint.
Men det, der rørte mig, var glæden hos både hund og fører, for det er lige præcis dét som vores hundearbejde handler om; man satser i forhold til avl, er det mon nu det rigtige match, hvalpen kommer og træningen går igang, og så en dag laver man det store sats og tager unghunden med på den første jagt. Når en apport så gennemføres i fin stil, ovenikøbet på en, ny for hunden, vildart, så er man lykkelig. Alt går op i en højere enhed og de mange timers træning, bærer frugt.

Jeg kunne mærke motivationen stige idag, nu gælder det om at få trænet Kate, så hun og jeg kan komme afsted og se om træningen kan gi´ lidt lykkefølelse.

Imorgen gælder det hvalpetræningen. Jeg håber på et lille ophold i regnen, når Charlie og Gems hvalpe kommer på besøg. Mon ikke motivationen er helt i top?

torsdag den 12. november 2009

Weekenden byder på jagt og træning

Weekenden byder på gæster fra det svenske allerede fra fredag og lidt opsamlingsjagt lørdag. Mon ikke lørdag aften bruges på diskussioner om stamtavler, opdræt og træning?

Derudover skal der igen være træf for vores hvalpe søndag kl. 14.00, Det er altid super hyggeligt med hvalpetræning.
Jeg har tænkt, at vi skal hilse på vores store tunnel og legen med plasticbøtter, vi ser hvad der sker.

Brev fra Skotland

Idag fik vi brev fra Skotland. Billy Steels kone Anne, (opdrætterne af Hillus Powell og Hillus Penny) skrev, at Billy igen har kvalificeret Hillus Clyde til det engelske mesterskab. Clyde er halvbror til vores Hillus hunde.
Og Charlie og Pennys bror, Churcill har vundet en novice stake, hvilket giver ham den fine titel FTW Hillus Churchil, vi ønsker stort tillykke og går i skarp træningslejr;-)
Øj, øj hvor vi glæder os til at komme afsted til Engalnd og følge det engelske retrievermesterskab i år. Vi skal følges med gode venner og vi skal over og hilse på gode venner og det hele handler om hund!


På billedet ses Charlie og Churchil i Skotland i marts


søndag den 8. november 2009

Tidspunkt for Hvalpetræning er ændret

Næste gang vi ses til hvalpetræning, mødes vi kl. 14.00 i stedet for kl. 13.00

Idag havde vi hvalpetræning og det gik allerede bedre for dem, deltog for anden gang.
Vi træner det med at gå fint i snor - uden at have stram line og uden at man som hundefører rykker i linen, det er ikke så nemt.
Vi går rundt om hunden, rundt om os selv med hunden, baglæns, langsomt og hurtigt og bruger stemmen rigtig meget for at holde kontakt med hvalpene.

Derudover lavede vi en masse sit øvelser, med godbidder ind mellem fingrene, så man allerede nu får vænnet hvalpene til det håndtegn, der senere betyder bliv og stop.

Og så introducerede jeg områdefløjt på godbidder og viste hvordan jeg starter apporteringstræning op på en tennisbold eller lille dummy.

Hver gang, der er hvalpetræning bliver jeg mindet om, at det i mine øjne er den sværeste træningsperiode, man overhovedet har med sin lille hvalp. Kontakten og hele "omgangsformen" mellem hund og fører skabes der. Det er en meget vigtig periode, der senere får stor betydning for al videre træning.
Nu ses vi igen næste søndag, til endnu en runde.

onsdag den 4. november 2009

Charlie er Øjenlyst

Charlie har idag været på besøg ved dyrlægen for atblive øjenlyst. Det er år siden sidst.
Alt var fint og iorden, der var intet at komme efter.

Træning med Tøserne

Ja- det vil sige træning med Kate og Penny, mine tøser.
Det kan mrækes at det bliver hurtigt mørkt, så jeg ræser hjem og skynder mig at træne de to damer inden mørket gør det alt for svært.

Det store arbejdspunkt med Kate er fortsat dirrigeringstræning uden at hun har mulighed for at gå på mit spor og hun synes det er svært. Jeg træner det i alle muliged forskellige terræner, men fortsat på små afstande , op til 40 meter. jeg er overbevist om at hvis jeg følger " 10000 gange princippet" så bliver hun til sidst så sikker, at hun tager en flot lige linie.
Det er tydeligt, når jeg går fpr langt væk med hende, så begynder hun at krydssøge før hun når ud i det rigtige område.

Derudover træner vi stopfløjt samtidig med at der bliver kastet noget og det er heller ikke så nemt. Hun er en huritg dame og vil meget gerne hente dummyer, men det går fremad.

Når vi skal lave noget, der er rigtig sjovt, spinger vi hegn. Kate elsker det og der kommer noget mere fart på, så vi gør det ikke alt for ofte, eftersom det ikke er fart hun mangler.

Med Penny træner jeg dirregeringer med distraktioner på. F.eks. at have lagt dummyer ud i flere forskellige områder og så bruge dummyskyderen til at lave distraktioner med. Det går rigtig godt fremad.
Vi træner også dirregering på lang afstande og i modvind. Jeg synes, at træningen skrider rigtig fint frem.
Jeg har haft hende med på opsamling to gange og haft nogle rigtig gode situationer med hende.
Det er håbet, at vi er klar til vinderklasse efter jul, men ellers så er vi ihvertfald klar næste år.
Penny skal parres i jauar, så kan betyde, at hun endnu en gang skal have en længere træningspause, men så må vi prøve formen af på workingstests i vinderklasse sidst på foråret.

God fornøjelse til Jer andre, der mørketræner;-)

mandag den 2. november 2009

Opsamlingstræning

Jeg lovede i træningssæsonen mine private træningshold, at jeg ville komme med nogle datoer for opsamlingstræning, hvor vi kan mødes og lige opfriske øvelser eller snakke om diverse nye udfordringer, der opstået siden træningen sluttede.

Datoer for opsamlings træning;
Søndag d. 8.11.09 kl. 14.30
Søndag d. 22.11.09 kl. 11.00
Søndag d. 13.12.09 kl. 10.00

Vi skal ikke være flere end 8 pr. gang, så det er først til mølle og I bedes melde Jer til, så jeg ved om der kommer nogen.

Vel Mødt.

Hvalpetræning

Det går ikke kun op i jagt og jagt.
Her kommer datoer for hvalpetræning for hvalpene efter Hillus Powell og Charlie;
Søndag d. 8 nov. kl. 13.00
Søndag d. 15 nov. kl. 13.00
Lørdag d. 21 nov. kl. 14.00
Søndag d. 13. dec. kl. 12.00

Der bliver to gange træning i januar, men datoer følger senere. Giv gerne en melding på om I kan komme.

Så kom mørket

Ja sådan føles det i hvertfald. Man kan kun lige nå hjem fra arbejde og springe i træningsklunset, førend det bliver mørkt. Men det er altså også hyggeligt med efterårsfarver og vi nærmer os december med hastige skridt og vi glæder os.
Først og fremmest til at opleve Coupe D´Europe på Brahetrolleborg sidste weekend i november, jeg som hjælper og Thomas som skytte om lørdagen.
Søndagen går vi glip af - vi flyver til UK for at se det engelske Retrievermesterskab mandag til onsdag. Så familien flytter ind og holder bondegårdsferie med Mathias og alle dyrene.
Vores hunde nyder livet i fulde drag - det er jagtsæson og vi er afsted på jagt og opsamling så meget som det kan lade sig gøre.

mandag den 19. oktober 2009

Ugen, der gik

En uge mere er fløjet afsted.
Idag har det handlet om opsamling på fasanjagt på godset; Lehnskov på Sydfyn. En fin dag med flere gode situationer for hundene. Solen har skinnet lidt og regnen holdt sig væk.
Vel hjemme igen skulle unghundene ud og trænes.
Kate og jeg øver os på stopfløjtet- det er lidt svært, især når det inkluderer hegnsspringning, men det er sjovt og Kate er en super hund at træne. Hun er meeget hurtigt, men forsat god i kontakten. Vi træner generelt meget ro. Da Birgitta var på besøg gav hun gode eks. på hvordan hun træner ro på sine hunde, og det har Kate og jeg taget til os, og nu begynder effekten at kunne mærkes.
Ugen startede med A-prøve, trampejagt på Heldagergård på Fyn, hvor Thomas var afsted med Charlie og de havde en rigitg god dag med gode fugle, men desværre endte deres dag med en eyewipe.

Thomas og Charlie er på.
Der trampes mere

1 Vinder blev Helle med hendes gule hanhund, tillykke

DKJCH Bierspool Blackbill of Lakedown, fik en udmærkelse.

Birgitta og Janne med Skye i solen


"Fyn er fin "

søndag den 11. oktober 2009

Kæmpe stort tillykke

PÅ B-prøven på Bornholm var Peter med i vinderklasse med Batmoors´ Leitrim Jake (Chuck og Gem) og Peter og Jake blev 1 vindere i vinderklasse - Rigtig flot, stort tillykke.

Også Johannes og Batmoors` Gentle George Will (Vitus) var på Bornholm for at prøve lykken i Åbenklasse; og de gjorde sig rigtig fint bemærket med en flot 1 præmie præstation.
Stort tillykke til Jer begge;-)

En weekend er veloverstået

Hillus Powell på vej hjem i fuld galop

Mathias var med - lag på lag, er det ikke sidste mode?

Birgitta og Jannes RED - rigtig fin hanhund med på besøg i DK


Lørdag morgen havde vi besøg af Lars og Miska T Nik til lidt træning med Penny og Charlie - og det var super hyggeligt. Vi fik snakket rigtigt meget om træning, træninsgmetoder og meget mere om hunde.
Søndag have Kate og jeg fornøjelsen af at træne med Flemming og Batmoors¨Flying Fiona ( Maddie).
Healwork med diverse kastede distraktioner, nærsøg, der virkelig trak "tænder ud idag", tilbagesendinger, både hvor hundene sad ved siden og de blev sat af foran os og så blev sendt "Back".
Som afslutning trænede vi "hegnsspringning" - Kate har forsøgt sig før og kunne godt vise Maddie, hvad det var en spændene øvelse. Maddie kom rigtig godt efter det og der var ingen tvivl om, at de begge syntes det var sjovt.
Så var der dømt familiehygge og sidts på eftermiddagen fik vi gæster fra Sverige.
Birgitta skal på A prøve imorgen sammen med Thomas og vi tilbragte derfor eftermiddagen med at træne med Birgitta og Janne.
Nu er en aften i godt selskab overstået og imrogen krydser vi fingre for Thomas og Charlie på A prøve på Heldagergaard.

fredag den 9. oktober 2009

Jeg har næsten givet op!

Jeg har gennem længere tid forsøgt at skabe god stemning og lækker stil i vores gårdsplads, med blomster krukker, flotte sten og udendørs lanterner, men der er nogen, der konstant forsøger at ødelægge det for mig.
Typisk er Kate, Penny, Mummi, Idun(Thomas´ mosters hund, som er på bondegårdsferie her) og Hope (Penny-Will) i gården, når altså vejret tillader det. Disse damer har jeg gennem længere tid holdt øje med. Alle på nær vores gæst er opdaget og noteret for mindre fortseelser, men så idag kom mit "Miss Marple" gennembrud - jeg tog Hope på fersk gerning med en kæmpe tot lyng i munden. Det var svært for hende at bortforklare: Kæmpe Lilla blomst til lille sort hund, er jo ikke sådan at overse.
Jeg har givet hende en reprimande og en bog om indretning af Gårdhaver! På søndag kommer far, Will fra Sverige, så må vi få sat mere fokus på forældreansvar.

Ej lidt småpinligt

Thomas kom hjem fra prøve i onsdags - glad for sin hund og tilfreds med dagen - men uden præmiering - men så kom der besked om at Charlie havde fået et "Very Good". Herligt! Men nu er der kommet besked om, at Charlie ikke blev præmieret på dagen, eftersom han jo blev eyewipet. Ja, ja sådan kan det gå - det "nemmeste" er vel at placere sig så er der ikke noget at være i tvivl om:-)

onsdag den 7. oktober 2009

Galleri på hjemmesiden opdateret

Så er der lagt billeder ind fra vores walkup træning på Tranekær. God fornøjelse

Resultat fra International prøve på Bognæs

Thomas er meget tilfreds med Charlies indsats på den Int. A prøve på Bognæs idag. Parret startede med en hare, derefter en fasan, hvor Charlie gik rigtig godt og eye wipede 3 andre hunde.
Men så blev han sendt på en løber i 2 slip og kom flot ud i området - tog fod af fuglen, men mangel på rutine betød, at Charlie ikke bragte fugl. Derimod fik dagens vinder, Birgitte Bernadotte fra Sverige mulighed for at eyewipe Charlie og Thomas.

Tillykke til de præmierede hunde.

1 vinder med Excelent, CACIT & Certifikat Sea-Croft Enya, Birgitta Bernadotte
2 vinder med Excelent, Res. CACIT og CK Sortebjerg´s Coal Brook, Danny Frasser
3 vinder med Excelent Trompeterbakkens Dina, Jan Lorenzen
4 vinder med Excelent Soft Rush Acting Irma, Øyvin Veel
Excelent Bierspool Blackbill of Lakedown, Birgitta Staflund Wiberg
Good, Trompeterbakkens Gina, Jacob Frank
Good, Glen Louch Dexter, Stig Andersen
Good, Wetlands Wonder, Palle Ingemann
Good, Soft Rush Acting Lea, Frederik Martinsen

tirsdag den 6. oktober 2009

International prøve imorgen

Idag har Thomas med Charlie og Birgitta med Will besøgt hundevenner i det jydske og trænet til international A prøve imorgen på Bognæs.

Det bliver Charlies første A prøve i vinderklasse, så det er spændene at se hvordan han reagerer. Vi kryds fingre for at det går rigtig godt på prøven imorgen.

Hvalp sælges

En stor beslutning er taget.

Fra sidste kuld; Hillus Powell og Altiquin Breeze har vi beholdt en tæve hvalp, der bor hos Merete og så valgte vi at beholde en han hvalp - og først beslutte om han skulle blive eller ej, når Kate havde fået røntgen fotograferet hofter og albuer. Kate har fået A og 0, så hun bliver her og skal fortsat trænes og næste år føres på prøver. Det betyder at vi ikke beholder en hanhvalp denne gang.

Han er nu 13 uger gl. super afstamning, så send en mail, eller ring hvis I er interesserede i en hvalp.

Galleri fra Workingtest på Feddet

Så er der lagt lidt flere billeder fra workingtest på Feddet.

søndag den 4. oktober 2009

En stomfuld og meget dejlig weekend er overstået

Hold fast en herlig weekend - Walk up træning på Tranekær på Langeland.
Det var Birgitta og Janne fra Kennel Meadowlark i Sverige, der havde arrangeret træningen på Langeland. Vi havde Charlie, Mummi og Penny med. Derudover var Flemming og hans Batmoors´ Flying Fiona med og Johannes var med, med henholdsvis Batmoors´ Gentle Mary Princess og Batmoors´Gentle George Will.
Birgitta havde Will med - far til Pennys hvalpe (Leadhills kuldet). og søndag havde vi også selskab af Danny Fraiser med hans to tæver.
Janne havde sin spaniel med og drev såter af både Lørdag og Søndag med sin dygtige spaniel Skye. Katarina Og Emil var med helt fra Sverige for at være skytter. De har begge en hvalpe efter Penny og Will kuldet. Begge kunne de berette om at det går fint med hvalpene deroppe i Sverieg. En enkelt dansker havde også sneget sig med som skytte, nemlig Hans. Og vi var imponerede - han kan skyde den mand. Rigtig mange "sjove fugle" fik Hans skudt til os i løbet af weekenden.

Vi drev små hegn af , majs remiser, lange grøfter og enkelte ´små skovsåter. Pga. det meget stormfulde regnvejr fik vi en ekstra udfordring med. Det blev hurtigt til "svære" fugle i strid kuling - modvind, men så fik vi trænet den ekstra udfordring.
Ideen var at der i snit skulle komme én - to fugle til hver hund i hver såt - gerne mange forskellig situationer - og det fik vi til dels. Det er svært at planlægge sådanne såter, men vi fik træning på jagt og det var vigtigst. Man kan ikke skabe lignende forhold for hundene med dummyer osv.
Vi havde mulighed for at afprøve om de kunne blive sidende - selvom sidemanden sendte sin hund afsted.
Vi havde såter hvor gik walk up med hundene på linie - og andre såter, hvor vi "stod for " på ægte A-prøve vis. Vi forsøgte at stå tæt, gå tæt osv. for at lægge ekstra pres på hundene i nogle såter. Vi havde lange fine markeringer og også gode dirrigeringsfugle.

Jeg havde Penny med både lørdag og søndag og vi har haft to rigtigt gode dage. Jeg er blevet meget mere bevidst om hvad der skal trænes (dirigering i modvind - til siden) og så fik vi nogle gode succeser sammen, hvor det kunne betale sig for Penny at stole på mig. ¨
Penny og jeg sluttede søndagen af med en løber - ude på 150 m. og bagefter dirrigering i modvind, som Penny løste super fint.
Thomas skiftede mellem Mummi og Charlie og havde rigtig gode fugle med begge hunde. Nu gælder det A- prøverne i vinderklasse resten af efteråret.

Her til aften - efter en tur i skoven, men de stakkels hunde, der ikke fik lov at komme med, nyder vi en G&T sammen med Birgitta inde i varmen.
Birgitta og Will bliver her hos os til på onsdag, hvor de sammen med Thomas og Charlie skal til Bognæs på International A-prøve.
Så forhåbentlig får vi et par dage med god træning.

Jeg har taget nogle gode billeder fra dagene, men de må vente en dag eller to. Der er helt sikkert ikke sidste gang vi deltager i sådan en træning.

torsdag den 1. oktober 2009

Nye billeder


Team Sportmix hundene fik sig en pause i vandet.

Så er jeg begyndt at lægge billeder ind fra Jubilæumsworkingtesten - bedre sent end aldrig, men det er nemmere at pusle med billeder, når det ikke er udevejr om aftenen.
Og så er det hyggeligt at bladre i gode minder.

onsdag den 30. september 2009

Opdateret Galleri fra Kenneltræf

Så er resten af mine billeder fra vores kenneltræf i sommers lagt ind. Dem der var med på kenneltræf må gerne stjæle billeder - eller mail - så skal jeg sende nogle til Jer,

Et rigtigt prale billede

Med syge drenge - bliver det ikke til særlig meget koncentreret hundetræning, men energi skal der bruges, så Penny, Charlie, Chuck og jeg løb små 4 km her til aften - skøn fornemmelse.
Efterfølgende fik Indy lidt tilbagesendinger på dummyer og Lassie og jeg gik os en god tur op i marken.
Mon ikke at der indfinder sig lidt "stivhed" i ledende imorgen. Har forsøgt at forebygge med en gang fiskeolie;-)


tirsdag den 29. september 2009

Walk Up Træning i Weekenden

Den kommende weekend byder forhåbentlig på en rigtig spændene oplevelse; vi skal på walkup træning på fasaner på Tranekær gods. Vi får gode venner fra både Dk og Sverige på besøg og glæder os til at få trænet denne jagtform med hundene på levende vildt.
Der skal flere Batmoors hunde med og det bliver interessant at se dem arbejde på jagt. Og så er vi så heldige, at Birgitta Staflund og Will bliver her nogle dage efter, så får vi forhåbentlig en masse hundesnak og inspirerende træning.

Dagen idag har ikke budt på meget træning med hundene. Det blev til at 5 af hundene og jeg her til eftermiddag gik skoven rundt - sikke en kamp, der kan være om pladsen tættest på mit venstre ben, Alle 5 vil helst gå lige dér. Efterhånden som vi kom godt afsted, blev der dog mindre asen og masen.

Gode nyheder på sundsheds fronten idag

Følgende Batmoors´hunde er for nylig fotograferet på hofter og albuer og vi er meget tilfredse med resultaterne:

Batmoors´Chasing Kate (FTCH Drakeshead Indiana og 4elitev Daisy Hill Dancer) A & 0
Batmoors´Chasing Pandora (FTCH Drakeshead Indiana - 4 EliteV Daisy Hill Dancer) A&0
Batmoors´ Noble Dahlia ( Fastlane Chuck of Buttsend - Altiquin Breeze) A-0
Batmoors´ Gentle George Will ( Fastlane Chuck of Buttsend-Altiquin Breeze) B-0
Batmoors´Gentle Princess Mary (Fastlane Chuck of Buttsend - Altiquin Breeze) A-0

søndag den 27. september 2009

Stemningsbilleder fra en andejagt i det fynske

Efter veloverstået A/C prøve skulle der samles ænder op på Nakkebølle. Her kommer lige et par stemningsbilleder.


Fastlane Chuck - still going strong

Chuck
Denes Boy Dan of Tudorcourt - her med en død and, men han er ellers ved at
være en rigtig erfaren herre, der bringer mange anskydninger.
Jagten blev afbrudt, da Mathias have fået det skidt, så jeg kørte hjem for at pleje ham. Her til morgen have vi fået besøg - ikke af røde hunde, men af skoldkobber:-)

Tillykke endnu en gang til Peter og Jake

Stort tillyke til Peter og Batmoors´Leitrim Jake, der idag blev 2 vindere i vinderklasse på C-prøve på Sjælland. Godt gået.

Herlig dag for vores hunde på A/C prøve på Fyn

Søndag skulle startes med A/C prøve på Hesselagergård - et region Fyn arrangement. 12 hunde mødte til start.
Thomas deltog med Hillus Powell i gruppen for erfarne hunde. Jeg deltog med Hillus Holland (Penny) i Åben klasse.
Derudover var 2 Batmoors`hunde rep. nemlig Joannes med Batmoors´ Gentle George Will (Vitus) og Flemming med Batmoors´ Flying Fiona ( Maddie). Begge deltagere i åbenklasse.



Deltagerne indfinder sig inden prøve start.

Så smukke omgivelser skal give en god dag.

Dommerne; Jan Lorentzen, Danny Fraiser, Anette Husmann
og prøveleder; John Enghoff. Det er paradetid.

Nogle af deltagerne på paraden.

Flemming og Batmoors´Flying Fiona fik en 1 præmie.

Thomas fik en 1 præmie med Hillus Powell.

Fra V. Flemming med Batmoors`Flying Fiona
I baggrunden dommer Jan Lorentzen, derefter
Johannes med Batmoors Gentle George Will, Penny
og jeg blev dagens bedste hund i Åbenklasse
og længst ude til højre dommer Anette Husmann.
Alt i alt en rigtig god dag. Alle Batmoor hunde blev præmieret med en 1 præmie. Der var også en Chuck unghund med, der også blev præmieret med 1 præmiere.
Det var super dejligt at dommerne valgte at kære Penny til dagens bedste hund. Så er motivationen skruet helt i top;-)
Dommerne fremhævede, at de nød den ro, der prægede feltet. I min gruppe sad alle hunde pænt på numsen uden lyd osv. Det giver en fantastisk afslappet stemning, når ikke der er hunde med, som går før tid.
Også andre fynboer gjorde rigtig god figur og fik 1 præmie i åben klasse.
Og for de mere erfarne hunde, blev det Søren V og hans tæve, der blev kåret til dagens bedste.
Mange gange tillykke til alle præmierede hunde og hundeførere på dagen. Tak til konsortiet på hesselagergård for gærstfriheden.

lørdag den 26. september 2009

Flotte resultater for vores kennel idag!!

Charlie (Hillus Powell) blev idag 3 vinder i vinderklasse på off. workingtest i region syd. Thomas og Charlie kom glade og meget tilfredse hjem efter en vellykket dag.

Og tillykke til Flemming og hans Batmoors´ Flying Fiona, Maddie med deres bestået begynderklasse ved workingtesten. Maddie klarede sig rigtig fint og blev 7 vinder ud af 40 hunde i begynderklasse.

I vinderklasse blev en Chuck søn, Trompeterbakkens Indy 4 vinder, tillykke. Og en Chuck datter; Trompeterbakkens Grace bestod vinderklasse;-)

I åben klasse blev en Chuck og Dina søn , Stenhøjgaards Ascot, 3 vinder med fører Peter Thygesen.

Tillykke til alle de andre placerede og tak til region syd for et flot arrangement.

Tillykke til Josh barn med fint resultat.

Fik en glad mail idag fra det Svenske, nemlig fra Mærta Segerstrøm og hendes Josh søn, Jaktyrans Dane Jim, der blev 3 vinder med 89 point ved Svensk labradorklubs workingstest - og valgt som dommernes favorit hund.
Stort tillykke til Jim og Mærta med den flotte placering.

Tillykke til Mathias og hans tæve Tulsa

Mathias Hammerstedt skrev på mail, at hans tæve Tulsa er blevet Svensk Jagtchampion. Tulsa blev parret med Charlie i foråret og vi får fine tilbage meldinger på hvalpene.
Stort tillykke til Matias med det flotte resultat.

Så blev det lørdag

Og Penny og Kate ligger ude i gangen og venter spændt. Tasken med dummyer er pakket og de har luret at vi skal ud og træne.
Penny og Kate blev trænet mandag og tirsdag, onsdag og torsdag sprng vi over og igår fredag blev kun Penny trænet og Kate måtte nøjes med en luftetur.
Idag skal vi et smut til Tåsinge - jeg tager Lassie med så han kan hilse på søster; " Batmoors´Celtic Carlin".

Gården har været fyldt med legende hunde hele formiddagen. Jeg havde alle damerne på gårdspladsen - og selvom de er meget spredt på alder, skulle der leges. Det er lækkert at se 6 hunde, der leger og hygger. Ingen konflikter. Når noget bliver lidt for vildt træder Maggie i karakter - kigger op engang eller går hen og kigger formanende på de andre, og så er der or. Hun skulle have været folkeskolelærer;-)

Thomas og Charlie er på vej hjem fra sydjylland efter at have deltaget i off. workingtest - vi venter spændt på at få resultatet.

Hav en dejlig Lørdag.

mandag den 21. september 2009

Hmm - det driller lidt

Opdaget at billederne i galleriet kan drille lidt, men hvis man så prøver igen - så ligger de dér. Sikkert en fejl 40;-)

Nye Billeder i Galleriet

Her til aften er jeg startet med at redigere billeder til galleriet fra vores Kennetræf i juli - bedre sent end aldrig, men alle lyse timer tilbringes med enten mine drenge eller med vores hunde. Der er rigtig mange gode billeder - så det kommer nok til at kræve lidt aftener, førend gallerier er færdigt.

Dagens træning

Noget af det nye for kate og Penny er at blive trænet sammen. Det går godt for Penny. Hun kan sagtens koble af mens jeg arbejder med Kate. Men Kate derimod synes det er svært ikke at blive meget misyúndelig og derfor skynde sig og komme hen til mig. Men idag vard er absolut fremgang.

Jeg startede med at træne Penny alene. Idag var øvelserne bygget op om side dirregeringer og derefter tilbagesending på nærsøg gennem terræn skifte. Tennisbolde var trykket laangt ned i højt græs og Penny måtte arbejde længe på søgefløjtet. Rigtig god træning.

Bagefter hentede vi Kate - Penny blev sat af og Kate og jeg trænede Healwork og derefter blev også Kate sat af, mens jeg lagde frit søg ud. Idag på en blanding af små dummyer og tennisbolde. Kate er stadig lidt for hurtig hen over søget, hvilket er årsagen til at jeg nu smider bolde istedet for dummyer. Det gik godt, Kate måtte arbejde længe på den sidste bold og blev sendt flere gange - rigtig god træning for hende - der skal simpelthen arbejdes med hjerne og næse for at få succes.
Jeg afsluttede med at kaste markeringer én til hver og begge hunde blev siddende og ventede.

søndag den 20. september 2009

Lassie havde besøg idag

Lassies søster; Carlin kom på besøg idag. Uh det var herligt synes de begge - der blev leget, hvlet en smule og så lige leget igen.

Penny er trænet på at søge under hjemkald - bagudsendinger, alt sammen bygget op fra få meters afstand til godt 50 meters afstand - altså detalje arbejde, som hun nød selvom jeg idag ville have at vi skulle gøre alt rigtigt. Vi får bedre og bedre kontakt og jeg nyder virkelig træningen - bliver simpelthen i godt humør af det.

Træningen blev afbrudt af en tur i Zoo - hvorefter Kate og jeg gik en laaang tur. Trænede Heal work med og uden line. Zig Zag og ottetaller på vejen, gjorde ikke turen kortere. Det er god træning, giver god kontakt og betyder, at jeg kan koncentrerer mig om andre øvelser, når vi er ude og træne de næste par gange. Eftersom Kate er i løbetid, træner vi alene lige nu.

Imorgen venter mandag og forhåbentlig en uges spændene hundetræning;-)

Walk up - hvad er det for en fisk??

Sådan er det med os, der bliver nørder - vi bruger nørd udtryk. Jeg er super glad for at være en "hundenørd" og giver gerne denne opfordring videre; vær en rigtig nørd når du planlægger træning af din hund. Gå op i detaljerne, overvej alle succes og risiko faktorer ved en træning, inden du sender hunden afsted; hvad skal der til for på bedste vis at sikre at en øvelse bliver succes.

Sidste gang skrev jeg om walk up træning, men glemte at forklare begrebet "Walk Up" træning;
Walk up træning kan oversættes til trampejagt - vi går på linie på hundene fri ved fod. Vi skaber en jagtlignende situation, hvor vi kaster dummyer for hundene - med skud på og eller skyder dummyer afsted med dummyskyder. Vi kaster fremad -op ad - hen langs jorden og bagud. En hundefører ad gangen sender sin hund på de markerede dummyer. Vi lægger dummyer blindt ud og bruger dem til at lave dirregeringsøvelser med.

Typisk består kæden af hunde, der går fri ved fod sammen med "skytterne" alias dummy kastere og instruktører, mens de hunde, der er i venteposition går bagved skyttekæden med koblede hunde.

Så ved walk up træning laver vi mere og mere "action" for hundene. Det er i begyndelsen oftest stressende for hundene med denne træningsform, hvorfor det er vigtigt at tilpasse niveau såsom antal hunde i kæden, distance og antallet af kastede dummyer. Vi ser ofte, at hundene i begyndelsen har sværere ved at huske markeringer og jeg tror, at hundene simpelthen ikke kan koncentrere sig om at gå fri ved fod, huske at blive ved fører når hunden lige ved siden af bliver sendet osv. samtidig med at huske flere kastede dummyer.
Jo mere man træner det, jo mere slapper hundene af og viser mere og mere koncentration.

Walk up både som jagtform og som træningsform er en af mine absolut ynglingsformer, fordi det giver rigtig mange gode situationer og dermed træningsmuligheder.
Typisk ved træninsgseminarer har vi indlært øvelser, hvorefter vi afprøver hundene på wal up bagefter.

onsdag den 16. september 2009

Træningen idag

I aften skulle jeg have sidste gang med mit onsdags hold så Kates træning blev Healwork med og uden snor på vej ned til træningsarealet. Rigitg god træning, fordi jeg holdt fokus på hvad træningen skulle handle om og ikke blev fristet til at arbejde lidt på tennisbolde eller dummyer.

Pennys træning idag blev lange tilbagesendinger på dummyer. Bygget op med at dummyerne blev lagt samme sted, mens Penny så det. Derefter bevægede jeg mig væk fra området og sendte hende tilbage efter at være gået ca. 150 meter væk - hvorefter jeg gik yderligere 150 m. væk og sendte igen. På den måde kunne jeg træne tilbagesending på over 300 m.
Efterfølgende lavede jeg en enkelt tilbagesending på vandhullet.

Når jeg går fra det ene sted til det andet for at lægge dummyer ud osv. har jeg fokus på at få trænet healwork og bliv øvelse.

Onsdag holdet havde sidste efterårs træning - med fokus på nærsøg (igen igen igen) og så introduktion til walking up - fantastisk træningsform. Nogle af dem er allerede vant til den måde at træne på, men for dem, der ikke havde prøvet det var det en spændende øjenåbner;-)
Jeg blev introduceret til walking up træning under et kursus med de Walisiske instruktører; Roger og Simon og har siden dengang været stor tilhænger af træningsformen.

Det er altid en herlig fornemmelse, når jeg kan gå til or og ved at hundene har deres portion opmærksomhed og "enekærlighed" og ikke mindst træning.

mandag den 14. september 2009

Mere Systematik + Mere Struktur = Bedre Overblik

Det lyder som det daglige slogan fra mit arbejde, men det er min kommende målsætning for arbejdet med mine hunde denne vinter.

Efter først at have deltaget i Irene Jarnveds foredrag i torsdags og derefter træningsdag med Annika lørdag, har jeg truffet en stor beslutning. Jeg vil føre logbog over mine træningspas med hundene. Og gennem logbogen forsøge at blive mere bevidst om hvorvidt der er elementer jeg træner mere end andre, om jeg har tendens til at træne det, der virker nemt for min hund lige nu? Om jeg får afveklset min træning nok således, at jeg og hunden hele tiden udfordres, så det er afstemt med min træning. Om jeg over tid er dygtig til at veksle nok imellem vores forskellige træningsarealer?
Jeg er god til efter en træning at analyserer på hvad gik godt? Hvad gik skidt? Hvad skal jeg gøre anderledes næste gang jeg træner, men jeg glemmer de enkelte træninger og vil gerne have mere overblik.

Så Penny og jeg har idag fået trænet nærsøg fra mange vinkler på godt gemte tennisbolde og afsluttede med lange tilbagesendinger. Der blev desuden trænet healwork uden line og stay kommande, mens jeg havde en anden hund i arbejde.

Og mit nyeste skud på stammen; hanhvalp efter Charlie og Gem. Nu 9 uger gammel og med kælenavnet; Lassie. Der findes en forklaring til det med navnet, men jeg er bange for at det er for meget at begynde at forklare her. Behøver jeg at sige, at Thomas ikke er specielt vild med navnet? Hans stambogsnavn er Batmoors´Celtic Manannan.
Lassie og jeg, vi går ture op i marken - hen ad vejen og ned til de andre hunde. Vi gør ikke så meget andet. Jeg arbejder med at få skabt en god kontakt og så træner jeg selvfølgelig hjemkald på navn. Han er bare skøn.

Kate er ikke blevet trænet siden lørdag, hvor jeg med røde kinder måtte sende hende i bilen efter at opdage, at hun var i løbetid og der stod vi midt i en gruppetræning. Jeg havde undret mig over, at hun var meget forstyrret, men det kunne jo være alt det nye spændende og utilstrækkeligt hjemmearbejde. Nu må vi nøjes med alene træning et par uger. Øv bøv, eftersom vi jo er midt i forløb med begynderklasse undervisning i Tarup Davinde om mandagen.

søndag den 13. september 2009

JOsh søn klarede sig fint ved Norsk Retriever Mesterskab

Nr 2 til det Norske Unghundemesterskab blev nemlig Sparkfield Ossie (Denes Dan of Tudercort - Olivertash Tulip of Hatchfield) ejet af Annika og Jes Christiansen.
I forbindelse med at jeg deltog i træningsdag med Annika havde jeg fornøjelsen at møde Ossie (live) og han er en lækker hanhund, virker meget harmornisk og i balance med sig selv.
Der skal lyde et stort tillykke til Jes og Ossie herfra;-)

Fine røntgen resultater

Vi har fået fine tilbagemedling på den Svenske datter Meadowlark Final Retrieve, af vores Josh, Denes Boy Dan of Tudorcourt. Hun har fine hofter og albuer, så det var en dejlig nyhed. Held og lykke med Miss Fine fremover.

Batmoors` Gentle Princess Mary

I daglig tale kaldet Chivas - skal også have et stort tillykke med på vejen. Chivas og fører Johannes fik sidste weekend en flot 1 præmie i begynderklasse på B prøve (vist nok på Lolland).

Batmoors` Leitrim Jake 4 vinder

Kæmpe stort tillykke til Peter og Batmoors´ Leitrim Jake, søn af vores Fastlane Chuck of Buttsend og Altiquin Breeze (Gem) med en super flot placering på Officiel B-prøve i Nordsjælland.
Det var idag første gang at Jake skulle testes i Vinderklasse på off. B-prøve og vi synes I klarede testen med bravour - godt gået.

lørdag den 12. september 2009

Tillykke til Birgitte og Will

Hopes far, Will fik et fint excellent idag til International Aprøve i Stockholm, godt gået

Hurra for Thomas og Charlie

Hip hip Hurraa.

Thomas og Charlie (Hillus Powell) var idag på officiel Workingtest i region midt og blev 4 vindere. Super duber. Tillykke til de andre placerede;-)

Og tillykke til Batmoors´ Gentle Alba Rosa og John, der sammen med bestod begynderklassen på workingtesten.

Der gik I glip af en dejlig dag!


I, der ikke havde meldt til træningsdag med Annika Christiansen fra Kennel Flathounds, gik glip af en god dag med gode træningstips og ægte fynsk hygge.
Annika viste flere lydighedsøvelser, der skal hjælpe føreren med at få god kontakt med sin hvalp/hund, således at der er skabt god grobund for fremtidige arbejdsopgaver. Derudover viste Annika hvordan hun starter og senere udbygger sit "Område" søg samt sin måde at sende hunden på.
Det var tydeligt, at Annika er meget struktureret i sit træningsforløb med sine hunde, hvilket endnu en gang mindede mig om at jeg VIL skrive logbog over min træning med hundene, så jeg kan kigge mig selv efter i sømmene.
Vi afsluttede med en "Walkingup", hvilket for mig var noget anderledes eftersom Annika synes Walkingup kan starte med helt unge hunde (5 mdr.) og her venter vi til al´ basislydighed er stabilt. Det gav stof til eftertanke.
Dagen bød på tips fra Annika frem til frokost, derefter havde vi tid til selvtræning med hundene, jeg var hjemme og bytte Kate ud med Penny og fodre hunde og lige lufte.
Derefter havde Anette forberedt orienteringsløb med spørgsmål fra websiden "ubrugelig viden.dk" - Meget sjove spørgsmål. Og så var det aftensmad tid med lækker mad og masser af snak.
Billedet øverst; Annika og hendes unge Flat viste øvelser - her er det tips til healwork.

Jette Guul og Batmoors´ Chasing Pandora deltog i løjerne.

Det er da ægte kærlighed, Bernhard med Wanda

Hygge ved bålet sidst på eftermiddagen - vi venter på resultatet af vores
"orienteringsløb" hvor vi dystede på 10 spørgsmål om "ubrugelig viden". Det vidste
vores tem ikke noget om;-)
Aftensmaden gøres klar - det var rigtig lækker frokost og aftensmad
Efterhånden som jeg får billederne fra dagen i orden - lægges de ind på hjemmesiden under galleri.