www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

lørdag den 18. december 2010

Batmoors´ Gentle George Will

Blev 1 vinder ved vinder A-prøven i weekenden.. Stort tillykke til Johannes og "Vitus" med 1 vinder og det første cert...

mandag den 13. december 2010

Unghundene...

Drakeshead Vern (Toby) og Broadlaw Ebony gasser sin inde i varmen. På billedet ser de ganske fredelige ud, men men.. der er gang i de to, lige som der skal være.

Ved Det Engelske Mesterskab, IGL, oplevede vi igen i år Tobys´ mor; FTCH Levenghyl Silvercloud of Drakeshead. Og igen i år blev hun placeret, som 3 vinder efter 3 dages markprøve på rigtig højt niveau. Stort tillykke herfra til Mr og Mrs. Halstead med de flotte resultater.




Hillus Powell, 3 Vinder ved Eliteprøven

Så sunder vi os ovenpå to oplevelsesrige dage på Brahetrolleborg Gods på Sydfyn, hvor Dansk retrieverklub afholdte årets Elieteprøve (årets mesterskab på rigtig jagt).
29 hunde var meldt og 27 deltog.
Forud for prøven har der været mange timers planlægning for hjælpere ogarrangører og mange timers træning for de mange hundeførere, så spændingen var stor da lørdag morgen endelig oprandt.
Dagen startede med parole. Prøveleder Poul Andersen bød velkommen til hundeførere, skytter og tilskuere.. godt 65 mennesker skulle fragtes rundt i terrænet den første dag.
Lørdagen bød på en blanding mellem drivjagter og walk ups. Skytter, Søren drev såterne eminent, således at fuglene kom i små buketter og hundende fik derfor, i langt de fleste tilfælde, lov at arbejde på fuglene, uden det regnede ned med flere fugle.. Dejligt med prøve på hundende præmiser.
Lørdagen sluttede med valg af Guns Choice (skytternes valg af bedste hund på dagen) og valget faldt på Mogens Pedersen med hans gule hanhund, Tillykke til Mogens, der fik sponsorpræmie fra Sporty Gundogs.com og foderprøve fra Royal Canin.
Thomas og Charlie havde haft enkelte gode fugle om lørdagen og en træt hund blev puttet på hundesengen med varme i gulvet.. klar til 2 dag.
Vi deltog i fællesmiddag sammen med andre Retrievernørder I Horne, men selskabet bar nu lidt præg af at vi havde været ude hele dagen og var en smule møre..
11 Hunde gik videre til 2 dagen. Dagen begyndte med drev på ænder.. to hunde røg..
Videre til næste såt, fasandrev.. En såt, der kom til at koste mange hunde.
En enkelt hund knaldede på en løber, og flere hunde valgte at gå på jagt i skoven. De gik af hånd og føreren måtte frustrede vente på at hundende kom hjem igen.. flere bragte fugl, efter at være blevet kaldt op af dommerne.

Hillus Powell på vej hjem med sin fugl efter en dirrigering, på en fugl,
der havde kostet en del hunde.

De smukke fasaner

Elitevinder, Mogens Petersen med Ffynongain Gunner at Tudorcourt,
2 Elitevinder Gert Müller med Rawensbank Swift
3 Elitevinder Thomas Plambock med Hillus Powell
4 Elitevinder med Lærkeredens Nøkke.

Tillykke til de placerede. Flot gået af Mogens, der for 3 gang vinder Eliteprøven..


Billede fra "Præmiebordet" der stod og fristede weekenden igennem...

Afslutningsvis skal det siges, at Thomas og Charlie er meget tilfredse med sæsonen. Charlie har nu en 1 vinder med cert, en 2 vinder med ck og en 3 vinder og er 3 Eliteprøvevinder 2010. Gode resultater på en hund, der fylder 4 år sidst på året..
Nu gælder det opsamlinger og et længere træningsophold i Skotland med opsamlinger på Skotske Godser, inden foråret byder på workingtest og træning....
Jeg har de to dage taget rigtig mange billeder.. de lægges ud i Galleri på hjemmesiden, når jeg er færdig med at sortere... Skriv hvis du kunne tænke dig et billed..

onsdag den 1. december 2010

Det Danske Mesterskab - Eliteprøven 2010

Så er Markprøveudvalget i fuld gang med at planlægge de sidste ting til Eliteprøven 2010 på Brahetrolleborg.
Eliteprøven starter Lørdag d. 11 december og godt 28 hunde er pt. tilmeldt. Lørdag aften er der fællesspisning for deltagere, officials og tilskuere på http://www.lundsgård.dk/ Hvor vi sammen skal nyde god mad og udveklse... ja Hundehistorier selvfølgelig.
Søndag morgen sættes anden dagen igang med de tilbageværende hunde.

Der er mulighed for at tilmelde sig Fællesspisning lørdag aften og tilmelde sig som tilskuer til én eller begge dage. Det er gratis at være tilskuer, men vi har brug for at vide hvor mange der kommer af hensyn til transport i terrænet.
Så meld jer på mail: Batmoor@mail.dk

I år har Royal Canin og VolksWagen/ Nika Biler Svendborg meldt sig som sponsorer til vores Eliteprøve.

Billedet nedenfor er fra Parade/præmieoverrækkelse ved en Vinder A prøve på Hjorthom.. med nogle af de kvalificerede hunde til Eliteprøven.. Vi glæder os og håber på at få to super gode prøvedage i Godt selskab.

Find mere info på Retrieverklubbens hjemmeside: http://www.dansk-retriever-klub.dk/ kig under Aktiviteter....

Hvalpeplaner i 2011

FTCH Greenbriar Viper Of Drakeshead


Altiquin Breeze fik sidste år et kuld med FTCH Greenbriar Viper Of Drakeshead og vi har besluttet at gentage den kombination. Vi har fået rigtig positive tilbagemeldinger på kuldet.. de vil gerne arbejde og virker fornuftige i temperament. Kuldet bliver Gems sidste hvalpekuld og vi vil selv beholde en hanhund fra det kommende kuld.

Hillus Holland skal parres næste gang hun kommer i løbetid og vi har valgt at bruge FTCH Dipplelodge Raven of Riwersway.
Raven har 5-5 på hofterne, 0 på albuerrne og er testet fri for PRA og Myophati.
Men vigtigst, så besidder han et super godt temperament og han har vist sit værd rent avlsmæssigt og er far til flere Field Trial Champions.

Raven er efter FTCH Endacott Soames Of Riwersvay og FTW Dolbrenin Sian.
Vi har selv set afkom efter Raven i arbejde og synes godt om hvad vi så. Vores nye hanhvalp, Drakeshead Vern er også efter Raven og FTCH Levenghyl Silvercloud of Drakeshead.
Kontakt os hvis det kommende kuld kunne være interessant.