www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

mandag den 22. november 2010

Hillus Powell 2 vinder med ck idag

5.30 gled vi nordpå til Vinder a-prøve på Ormstrup Gods. Et helt suverænt terræn i det jydske, hvor vi begge var med på tramp/drev prøve.
Fasanerne havde på dagen valgt nærmest at forlade de ellers meget spændene trampe remisser, så det blev en prøvedag med rigtig meget fri ved fod til hver enkelt hund og på trampen gik vi længe i kæden og var "på" inden der kom fugl. Der er ingen tvivl om at både hunde og hundeførere var på arbejde for at holde koncentrationen.

Efter lang tids fri ved fod havde Hillus Holland og jeg til start en lige ud af landevejen markering som hun løste fint.. efter megetn tramp og et mini drev fik vi vores anden fugl som en dirigering i en slukt.
3 fugl (og dagens sidste) var en høne skudt ned bag en ca. 25 m bred vildtagre. Der var en hund før os, der ikke bragte fugl, derefter Penny. Hun var fint i hånd og gik i området som anvist, men vi hundeførere havde ikke mulighed for at se hunden ude i området, så jeg kunne krydse fingre og sende hende tilbage i området, da hun kom frem, men hun bragte ikke fugl. En hund mere blev sendt, men bragte heller ikke fugl.. desværre gik skytten efter dommerens anvisning ud og hentede sin fugl. Sådan kan det gå.. vi prøver igen. Men det var en rigtig stor fornøjelse at være på prøve med Penny. Hun er super opmærksom og helt igennem opsat på at samarbejde. Stopfløjtet sidder fortsat rigtig pænt og hun gør sit bedste. Nu skal der bygges lidt mere erfarring på.

Hillus Powell, Charlie og Thomas lagde efter lang tids fri ved fod, ud med en lang markering som blev bragt flot hjem. Derefter fik de også efter det lille drev en dirregeringfugl. Ved den efterfølgende tramp fik de to fine fugle mere.
Charlie blev 2 vinder med ck.

Tillykke til Janne Wiberg og hans Djævel fra Wales, der blev 1 vinder med cert, Mogens Petersern 3 vinder og Poul 4 vinder.

Tak til alle for en dejlig dag.

søndag den 21. november 2010

Hillus Powell 1 Vinder med cert. idag

Hillus Powell, Charlie, og Thomas var indkaldt som reserver på Vinder A på Saltofte idag og Charlie leverede rigtig fine fugle og blev placeret som 1 vinder med certificat idag. Fantastisk herligt når tingene lykkes.
2 vinder blev Maria med Gaby, Annika Hector fra Sverige 3 vinder og Boye Rasmussen 4 vinder. Tillykke til alle placerede og tak for en dejlig dag.

Hilllus Powell og Thomas under trænings session med Billy Steal i Skotland.

tirsdag den 16. november 2010

Tillykke til Batmoors´ Gentle George Will

I daglig tale kaldet Vitus med udmærkelse på Vinder A på Hjortholm i september og en flot placering som 4 vinder ved Vinder A på Hjortholm d. 7 november.

Vitus er efter Fastlane Chuck of Buttsend og Altiquin Breeze (Gem).

Stort tillykke til Vitus og Johannes..

Batmoors´ Gentle Penny Lane

Vi ønsker stort tillykke til Altiquin Breeze/Chuck datter Penny Lane og ejer Inger med deres flotte 2 plads i - klassen (lydighed i Civil hundefører forening).
Det var første gang parret stillede op:-)

Det Engelske Retrievermesterskab

Flybilletter og overnatning er booket til det engelske mesterskab på Sandringham. I år en kort tur, hvor vi får set en del af anden dagen og 3 starten på 3 dagen.

Mere info kan findes på deres offiecielle hjemmeside; http://www.internationalgundogleagueretrieversociety.org.uk/

Desværre får vi ikke set Charlie og Pennys kuldbror, Chruchill, da han mistede livet efter en påkørsel. Rigtig ærgeligt for Billy og Anne, der var meget glade for Churchill og forventede sig meget af ham.

Nye billeder af Batmoors` Isle of Skye

Batmoors` Isle of Skye bor ved Anne og Søren, Locksleygundogs og Anne er flittig med at sende billeder og nyheder om "guldklumpen".
Skye er efter vores tæve Altiquin Breeze og FTCH Greenbriar Viper of Drakeshead og Anne roser hende til "skyerne".
Vi har fået meget positive tilbagemedlinger på kuldet og glæder os til at følge dem fremover.




tirsdag den 2. november 2010

Kendte hunde til det Engelske Retrievermesterskab

Kuldbror til vores Hillus Powell, Charlie og Hillus Hólland, Penny nemlig Billy Steels Hillus Churchil er kvalificeret til dette års Engelske Mesterskab. Vi glæder os meget til at gense parret i arbejde.
Også FTCH Levenghyl Silvercloud of Drakeshead er kvalificeret med ejer Ms. Sandra Halstead, Silvercloud er er mor til vores Drakeshead Vern. Vi følger spændt med i hvem der ellers er kvalificerede.

Ny uge i fuld sving

Denne uge skal der trænes.. pudses og poleres..
Både Hillus Powell (Charlie) og Hillus Holland (Penny) er kommet med på prøver.

I den kommende weekend skal Charlie på prøve den ene dag og Daisy Hill Dancer den anden.. Og i næste uge er det så Pennys tur. Det bliver Pennys første vinderklasse prøve.

Daisy Hill Dancer var afsted på prøve i sidste uge og Thomas var meget tilfreds med hendes indsats dagen igennem. Hun løste alle opgaver i fin stil og havde et par gode løbere.. Men desværre uden at blive placeret, så nu håber vi det lykkedes.

Men ud over træningen af "markprøvehundende" skal vores unge hunde også trænes og stimuleres.. Vi forsøger at planlægge træningen så vi får skiftende terræn, men mange af de samme opgaver.

De 3 nye hvalpe har været med ved dyrlægen igen og lad os sige det mildt.. de er ikke det mindste nervøse over et dyrlægebesøg.. de gør deres bedste for at "smage" på hele klinikken med en del panik til følge... Alle tre er sunde og raske og vi er spændte på at se dem vokse til.

Opsamling, prøver og jagt

Ugen, der er gået har budt på opsamling på Heldagergård og på Lehnskov gods.. begge steder med muligheder for gode apporteringer.
Med på enkelte såter havde jeg Batmoors´Chasing Kate, der nu er 2 år og burde være moden nok til at opleve jagtens glæder..
Og Kate gør det godt.. sidder ved siden af og venter på anvisninger. Hun sidder lidt uroligt, men flytter sig ikke fremad..og der er ingen lyd på.

De rene apporteringer går som de skal. Hun samler spontant op og bringer hjem i fin stil. Korte dirrigeringer løses også fint, men lange dirrigeringer der skal løses samtidig med at der skydes eller andre hundeførere sender hunde, de er stadig lidt for svære.. hun mister fokus. Så her er et træningsemne til vinterens træning.
Denes Boy dan Of Tudorcourt (JOSH) er ellers det sikre valg til opsamligsdagene, men også til småjagter er han en super hund til at både drive og apportere.. Han elsker uden tvivl at komme med på jagt og selvom han synes Kate er søde, er der ingen tvivl om at han helst så hun blev hjemme..

Fredag bød på Andejagt i Sverige. Det er kanonflot jagt i Svenske dybe skove med smukke skovsøer og velflyvende ænder..
Eftersom værternes får holdt store klippedag, fik jeg lejlighed til at forsøge mig ud i kunsten som fårefanger, ikke noget helt nemt job, men meget sjovt og hyggeligt.

Foredraget..

Sidste mandag var der lagt op til foredrag om jagthundetræning på Stenstrup Dyreklinik i samarbejde med Royal Canin ved dyrlæge Jakob Lassen og Hundemassør Louise Struer.
Aftenen gik godt knap 50 mennesker havde fundet vej i oktobervejret og Dyrlægegården ahvde stillet an med øl og vand og smørrebrød.. Tusind tak til alle for en god aften.

Efterfølgende har der været en del henvendelser vedr. Jakobs oplæg, der også omhandlede fodring af jagthunden, herunder hvordan det er bedstr at fodre inden og efter en arbejdsdag.. Jeg lægger Jakobs planche ud på bloggen senere, så I alle kan få glæde af hans anvisninger.