www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

fredag den 30. april 2010

Tillykke til Batmoors Gentle New Dawn

Mads og Batmoors´ Gentle new Dawn blev placeret som 4 vinder i Begynderklasse på Workingtesten på Ørumgård sidste weekend. Stort Tillykke til Jer...

onsdag den 28. april 2010

Workingtest på Fyn i weekenden

Søndag d. 25 april dannede den smukke natur på det Sydfynske Heldagergaard rammen om region Fyns Workingtest. Dagen gik som den skulle. Spændende, jagtrealistiske poster, sol fra en skyfri himmel og glade forventningsfulde mennesker, gjorde dagen til en super hyggelig dag.
Dagen startede med Parole.. Royal Canins flag var hejst, eftersom de var med som sponsor.

Post 3... Plads til vandarbejde

Flemming og Batmoors´ Flying Fiona på post 2, to enkelt markeringer med
dummyskyder og derefter en dirregering.

Batmoors´ Flying Fiona bringer dummy.

Lidt venten giver tid til en masse hundesnak og til at nappe en lille lur.

Hakon fra Sverige med Batmoors´ Gentle Cover Lad på post 1.
To enkelt markeringer, en på land og en på vand til hundene i begynderklasse.
I åben og vinderklasse var der lagt dirregering ind.
Hakon vandt begynderklassen, tillykke..
Jeg stillede Batmoors` Chasing Kate på hendes første test og hun blev 4 vinder.
Her studeres foderpræmien fra Royal Canin...
Flemming og Batmoors´ Flying Fiona vandt Åben klasse, tillykke...
Tillykke til alle placerede. Og stort tak til alle hjælpere og dommere fordi dagen blev en god og hyggelig dag.
Et af de positive elementer på denne dag var at der både blandt hundeførere og hjælpere var nye ansigter.. og det er altid spændene at byde nye retrieverfolk velkommen. Derudover havde vi besøg af hundefolk fra både Sverige, Tyskeland og Norge.

Gems Hvalpe ved Havet

Gems hvalpe skal snart rejse hjemmefra. En god uge mere har vi sammen med dem inden de skal rejse ud i deres nye familier, og den uge skal de møde en masse nydt. Jo mere de oplever sammen med resten af kuldet og sammen med vores voksne hunde, jo bedre tror vi, de er rustet til livet i den nye familie. Nu venter hvalpetesten og i næste uge gælder det sundhedsbesøget hos Dyrlægen.








lørdag den 24. april 2010

Hillus Powell 1 Vinder med cert. idag

Thomas og Hillus Powell blev idag 1 vindere med Cert. ved off. Workingtest på Ørumgård. En rigtig god dag, der bød på gode opgaver. Tillykke til de andre placerede og tak til region centrum for et godt arrangement.

Hvalpebesøg idag

Dagen idag bød blandt andet på besøg hos hvalpene.. og det er hvalpene rigtig vilde med, så en god time blev tilbragt i haven, hvor alle hvalpe gav den gas... hyggeligt.
Det er populært at være besøgende i Kennelen
Gul tøs og sort han

Søskende
Øh.. vi laver ikke noget....

Se hvad jeg har fundet....

Selv store drenge blir´ trætte tilsidst

Velkommen til Sofus

Igår bød jeg Sofus velkommen. En rigtig fin springer spaniel hanhund på godt 10 mdr., der skal bo her den næste måned og gå til træning. Mine "labber" har alle taget godt imod Sofus, tror faktisk damerne synes han er meget chamerende..... en gadedreng med glimt i øjet.

Ny hvalp i Kennelen

Thomas har været i England og hente en ny lille sort hanhvalp med hjem til mig fra Kennel Greenbriar.
Hvalpen hedder Greenbriar Cordoba og han er tæt lille herre, der allerede virker meget hjemmevant her. Han er efter FTW Braidenvale Pioneer og Greenbriar Hebe. Stamtavle kommer ind under unghunde senere.
Udover træning med Hebes ejer, var Thomas med Hillus Powell (Charlie) en tur i Skotland og træne med Billy Steel, opdrætter af Hillus Powell og Hillus Holland. Billy selv havde Hillus Churchill med ud til dagens træning.
Turen bød også på besøg ved George Newitt, Greenbriar Rhums ejer og ved Kennel Halsted, der gerne ville vise ungehundene frem og der var tid til gensyn med de to avlshanner vi har valgt at bruge, Viper og Indiana. Billeder følger senere.



onsdag den 21. april 2010

Tillykke med 1 præmierne

Tillykke til Batmoors` Flying Fiona og Flemming og til Batmoors` Og Niels med en fin 1 præmie i Åbenklasse på B-prøven på Fyn i weekenden.


Gems Hvalpe

Siden med "Gems hvalpe" er opdateret med nye billeder.. De små pus er nu flyttet over i hvalpeløbegården og der er ingen tvivl om at de elsker at have fået mere plads og mulighed for at være udenfor meget af dagen. De er super nysgerrige og vil meget gerne med på havevandring.
De får nu Royal Canin hvalpefoder, opblødt 4 gange dagligt og de spiser godt. Nu afvænner vi dem fra mælk hos mor Gem, så de er 100 % på hvalpefoder når de rejser hjemmefra.

SportyGundogs.com


Så er hjemmesiden for mit nye firma næsten færdig og den havde mini præmierer på Jagt og Fiskerimessen i Odense. En fantastisk weekend, hvor rigtig mange jagt og hundebekendte dukkede op og hilste på.

Min butik med træningsudstyr kan ses på: www.sportygundogs.com Nu arbejder jeg på højtryk for at få lagt alle produkter ind på siden samt få installeret betalingsløsning, så man kan betale med dankort.
God fornøjelse


torsdag den 15. april 2010

Pennys Hvalpe hos Dyrlægen

Hvalpene var på besøg på Dyrlægegården, så dyrlægen kunne tjekke om alt var i orden. Sikke en udflugt med 8 hvalpe...

Der er legetøj på klinikken.


Der er søde Veterinærsygeplejesker

Køreturen gik igen over al forventning ikke et piv kunne høres

Og så bliver man jo træt af at vente, og en lille lur er på sin plads.

En dag som Royal Canin Gundog Medlem

Når man tilbringer dagen som Royal Canin Gundog medlem på Ulfborg Riffelskydecenter, er det rigtig klogt at bære høreværn.. de skulle jo gerne kunne høre fløjten, når jagtsæsonen starter igen Batmoor søn, efter Hillus Powell var med ude og få sig en på "opleveren"
Hillus Powell checker negle i pausen
Gundog medlemmer fremviser hunde.
Ventetid

Ft. Spaniels var selvfølgelig også repræsenterede

Det var ikke kun vores "labber" der kunne samle dummyer op

mandag den 12. april 2010

Gems Hvalpe

Har idag taget billeder af hvalpene som for første gang var med en tur udenfor og de syntes uden tvivl at det var en Kæmpe verden.. meget spændene.
Jeg har også haft videokameraet igang, så imorgen skulle der gerne være opdaterede hvalpealbum og en film.


Pennys Hvalpe 7 uger gamle







torsdag den 1. april 2010

Altiquin Breeze er optigen testet

Vi har idag fået svar fra USA vedr. vores tæve Altiquin Breeze(Gem) som vi valgte at få DNA testet for PRA, og Altiquin Breeze er Normal/Clear.

Eftersom vi har parret Gem med i forvejen Normal/clear testede hanhunde, har vi ikke været nervøse for om vi fik lavet PRA syge hvalpe i avlen, men nu ved vi ,at alle Gems hvalpe er PRA normal/clear via forældre, og altså ej heller bærer genet.