www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

søndag den 23. september 2012

Kates hvalpe

Skift af computer og valg af et helt nyt system skaber nogle alt for store udfordringer på hjemmeside niveau her i Kennelen.. Træls eftersom jeg endnu ikke har knækket koden og uploadet Kates side med hvalpene og tilhørerne fine billeder og videoer, men jeg har ikke opgivet og forsøger fortsat!






Weekendens kursusdage vel overstået

Søndag aften.. helt tilbagelænet i sofaen og med hovedet fuld af indtryk.

Lørdag bød på 1 dag på Klikkerinstruktør uddannelse og jeg har fået rigtig meget at tænke over! En skøn dag med meget intensiv undervisning. Tonsvis af nye informationer og sjove, men svære træningsopgaver.
Unge Cody og jeg har travlt inden vi skal ses med holdet og instruktøren igen i November -  så der skal trænes.


Idag var ren opladning.. solen skinnede og fantastiske mennesker var mødt frem til en træningsdag på Tåsinge. Heldags dirrigeringskursus.
Del elementer - kontrolleret adfærd og balance i de enkelte øvelser.  Vi fik mange gode snakke om hvordan og hvorfor og ikke mindst hvornår??

Hjemmebag, godt selskab, arbejdsglade hunde og ikke mindst det gode vejr var alle de del elementer jeg behøvede for at have en fantastisk dag.


Der observeres.. med lidt miljø træning i baggrunden - det er ikke altid vi har heste med til træning!

Det skønne trænings terræn.

torsdag den 20. september 2012

Uddannelser hos Kennel Batmoors.

Ikke bare uddannelse, men ganske rigtigt uddannelser!

Efteråret 2012 byder på opstart på Den Lovpligtige Hundeholderuddannelse gennem Dansk Kennelklub. Den skulle jeg gerne færdiggøre i 2012..

Og lørdag d. 22 september starter jeg på Klikkerinstruktøruddannelsen gennem "Hund & Træning". Den uddannelse varer et år med weekender træninger, hjemmeøvelser og træningslogbog og jeg glæder mig helt vildt!

Klikkertrænings Uddannelsen byder på rigtig meget teori og praksis om indlæringsprincipper. Her er lidt om hvad jeg skal igennem på kurset;

Klikkertræning er en fantastisk teknik, som kan bruges til at lære hunde og alle andre dyr, alt hvad man overhovedet kan komme i tanke om, selvfølgelig indenfor det fysisk mulige. Ved brug af klikkertræning kan læring og træning ske i en positiv og stressfri atmosfære til gavn for både hund og fører – og det går tilmed hurtigt.
Klikkertræning bygger på en teoretisk baggrund, der er kompliceret og formuleret på et videnskabeligt sprog, som den almindelige hundeejer ikke umiddelbart kan forstå. Det er derfor ikke nok at give dine kursister en klikker i hånden, hvis du vil undervise i klikkertræning. Det kræver ofte, at undervisningen planlægges således, at kursisterne gennem en række praktiske øvelser og letforståelige oplæg fra underviserens side, kommer til at forstå principperne i klikkertræning.

Undervisningen er sammensat af teorioplæg kombineret med praktiske øvelser og undervisningssituationer, således at kursisterne bliver i stand til at omsætte teoretisk og praktisk viden til brug for undervisning af egne kursister på klikkerhold.

Indlæringsteori

Klassisk betingning
  • Definition af centrale begreber
  • Relevans for den praktiske træning
Operant betingning
  • Definition af centrale begreber
  • Forstærkning
  • Straf
  • Forstærkningsmønstre
  • Diskrimination og generalisering

Praktisk træning – strategier
  • Systematisering af træning
  • Planlægning og træningslogs
  • Timing
  • Kriterier
  • Forstærkningsfrekvens
  • Shaping
  • Igangsætning af adfærd
  • Fejlfri indlæring
  • Signaler/stimuluskontrol
  • Kæder
  • Time-out vs. ignorering
  • Aftrapning af belønninger
  • Crossover

Formidling
  • Undervisning af mennesker
  • Underviser-kursist relationer
  • Kursusplanlægning for forskellige holdtyper
  • Den praktiske undervisning – planlægning og udførelse

Praktisk træning – øvelser
Ud over at arbejde med basiskompetencerne: kontakt, leg, initiativ og kontrol (belønningskontrol, selvkontrol og muskelkontrol), vil du komme til at arbejde med øvelser der sætter fokus på:
  • Targettræning
  • Kæder, både signalstyrede og responsstyrede
  • Shapingteknikker, inkl. fri- og dirigeret shaping
  • Aftrapning af belønninger
  • Færdiggørelse af øvelser inkl. at sætte signal på øvelsen 
  • Diskriminering
  • Træning af hverdagsøvelser



Reproduktion og Genetik.
En god del af dagen idag er tilbragt i Odense... i selskab med dygtige dyrlæge fra Dansk Kennel Klub regi.

Eftersom jeg har hundeopdræt og er reg. som virksomhed og også i fremtiden kunne finde på at kaste mig ud i at have mere end 2 kuld hvalpe om året - Ja så kræves det næste år at jeg har gennemgået en "Hundeholder Uddannelse" tilrettelagt og afholdt af Dansk Kennel klub.

Idag havde jeg mine to første moduler; Genetik og Reproduktion. Rigtig meget var var viden jeg havde i forvejen (heldigvis) og så var der også nye spændende ting og gode tips og tricks til hvordan jeg kan skabe de bedste betingelser for hvalpenes første levetid..viden om sygdomme hos de helt små hvalpe, og nye god viden omkring parring på det helt rigtige tidspunkt!!

7 moduler ialt skal der til før end man kan få bevis på hundeholderuddannelsen på mellem 4 og 7 lektioner.


Så ud over jagter, opsamlinger, træningen, undervisningen og forhåbentlig en A prøve eller flere.. så byder det næste lange stykke tid også på hunde uddannelser!

onsdag den 19. september 2012

Greenbriar Deluge

Vores nye engelske Gentleman i Kennelen; Greenbriar Deluge var med til sundhedstjek og vaccination hos dyrlægen - og det synes han var en dejlig oplevelse. 
At få lov til at sidde på skødet af Veterinærsygeplejersken, jagte dyrlægens katte og få masser af godbidder er den rene svir.

Deluge udvikler sig super fint. Han er rigtig god i kontakten og forstår hurtigt hvilken adfærd, der kan betale sig når han er sammen med os og sammen med de andre hunde. 
Han vokser fint og vil meget gerne med ud i verden og udforske alt.  Han er  meget chamerende, ofte med hovedet lidt på skrå, når man snakker til ham.




Kates Hvalpe

Kirsten og Erling har været så søde at sende de her fine billeder af hvalpene fra deres besøg i søndags.

Kate og Reds hvalpe viser sig at være nysgerrige, sociale og ikke mindst meget modige. 5 uger gamle har de allerede rigtig meget styr på motorikken og kan både køre skateboard og lastbil!!! Det har vi ikke  prøvet før.

De er flyttet ud i hvalpeløbegården sammen med Kate (lidt endnu) og de trives fint. Så småt kommer de med udenfor, men vi passer stadig på at vejret er godt og de ikke får for megen kulde.













tirsdag den 11. september 2012

Billeder af Batmoors´ Black Isle Ross

Så lå der en dejlig mail fra Susanne i Sverige og billeder af hendes fine unghund, Ross ( Broadlaw Dirk - HIllus Holland).  Han trives rigtig fint og Susanne er meget glad for ham. Vi glæder os over de fine billeder og glæder os meget til at se Ross igen næste år.






mandag den 10. september 2012

Skønne hvalpehold

Har i sandhed nyt dagens to fantastiske hvalpehold, der kommer her til træning.
Fine hvalpe .. super kvalitet, der vil være i kontakt og arbejde med. Ingen piven og ingen gøen. Alle kan falde til ro hos deres fører, når vi træner sluk og tænd knap og kun har en hvalp og fører på arbejde af gangen.

Idag var det igen arbejdet med at gå fint i snor.. så svært med en lille hvalp, hvor der ikke må trækkes i snoren og ikke brummes nej.. men kun belønnes, når hvalpen går lige der, så fint med sin skulder ved føres knæ!
Vi fik (især) på sidste hold en god snak om forskellen på at lokke og belønne. Alt det man skal huske.

Vi fik trænet sit på håndtegn, introduceret dæk øvelse  og slalom mellem pinde.  Vi fik genset øvelsen ud og ind mellem ben og første holdet fik introduceret "områdesøg".

Succeskriterier for hvalpetræning.... at de enkelte deløvelser kan trænes hjemme i haven uden forstyrrelser med succes!

 

Sporty Gundogs som sponsor

Her ses Batmoors´ Spot on Holly med 1 vinder begynderklasse UWT Fyn
Og hendes sponsor præmier fra Sporty Gundogs.

søndag den 9. september 2012

Batmoors` Hill Hart

Forsinket tillykke til Batmoors`Hill Hart med Bestået brugsprøve i det jydske d. 5.8 2012.

Workingtest i det jydske..

Stort tillykke til Brian og Batmoors´ Hill Clyde (FTCH Leadburn Viceroy - Hillus Holland).
Parret blev 5 vindere på søndagens officielle Workingtest i Jylland idag. Vi kipper med flaget i det fynske:-)

Fussingø prøven... Tillykke Vila.

Vi ønsker Erling og Batmoors´ Hill Penvalla ( FTCH Leadburn Viceroy - Hillus Holland) stort tillykke med deres flotte 4 vinder i begynderklasse på Workingtest ved Fusssingø. Godt Kæmpet i to!

Vila.. helt lille og til hvalpetræf i det Fynske.. der sker meget på et år!
 

lørdag den 8. september 2012

"Jagt" i Tarup Davinde med Region Fyn

Region Fyn afholdt idag uofficiel c-prøve - anlagt som en Jagt. Den enkelte hundefører blev kaldt frem på post og fik derefter af vide at man skulle gøre sig klar, præcis som på en jagt. Enkle overskuelige opgaver.. alligevel blev det en lang dag derude.
Som noget nyt var der 3 poster med Bumberboys og på 4 post blev der anvendt dummyskyder.

Herligt med nytænkning - især når det handler om at gøre prøverne mere jagt realististke.

Vi ønsker stort till tillykke til alle placerede, men især et stort tillykke til

Steffen med Batmoors´ Spot on Hazel (Sally) der bestod brugsprøven med max point og var bedst hund.

Flemming med Batmoors` Spot on Holly, der blev 1 vinder i Begynderklasse (og Hollys første prøve).

Flere Batmoors´ hunde lavede et pænt stykke arbejde, derude på "Jagten".

 

torsdag den 6. september 2012

Fine billeder af Broadlaw Dirk

Broadlaw Dirk har parret Holger og Malenes tæve.. og i den forbindelse tog de nogle fine billeder som de har sendt til os.






 

Forsinket tillykke til Dodd.

Her kommer et forsinket stort stort tillykke til Walter og hasn Batmoors Hill Dodd med det fine resultat ved officiel WT i Dons.

Herligt at de fine Penny unghunde klarer sig rigtig fint!
 

Hvalpekassen

Her kommer lidt billeder fra Kates kuld, der lige nu bor i hvalpekassen her i huset. Er i gang med at bygge hvalpesiden op med fine billeder .. helt fra fødslen og frem til idag, hvor hvalpene er næste 4 uger gamle.

Både mor og hvalpe trives rigtig fint. Wallstreet Maggie, vores 10 år gamle tæve har tilbudt Kate sin hjælp og tager sin del af hvalpepasning. Vi kan så konstatere at hvalpekassen ikke er særlig stor når den pludselig skal rumme to voksne hunde og 7 hvalpe.
 
Der en hanhvalp i kuldet, der ikke er afsat, så har du interesse i en hanhvalp, så send en mail på batmoor@gmail.com eller irng på tlf: 24834017
 




søndag den 2. september 2012

Flere hundedage..

Hillus Holland.. hvilepause mellem opvisning ved Michaels Jagt og Fiskeri Gamefair.

Torsdags træning.. eller Penny er kommet i godt selskab

Forrest Flemming med Batmoors Spot on Holly, Thomas med Broadlaw Ebony
og Brian har sendt Batmoors Hill Clyde afsted.. Hunden der lige kan skimtes bag Flemming er
Batmoors´ Spot on Ash. Flere billeder følger