www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

torsdag den 24. februar 2011

Royal Canin kursus & spændende nyheder.

Mandag aften var vi inviteret til Kursus i ernærring til hund med Royal Canin på Svendstrup Gods på Sjælland. Og det var en aften vi har set frem til af to årsager.
Royal Canin har lanceret deres "starter" produkt, der er special foder til den drægtige tæve, samt hvalpene op til 7-8 uger.
Eftersom vi venter på at vores to damer skal parres har vi været nysgerrige omkring starter foderet, ikke mindst de andre opdrætteres erfarringer med foderet.
Fordelen ved "starter" er at der er mere energirigt end junior foderet samtidig med at der er nemmere for hvalpene at anvende foderet. Overgangen fra modermælk til fastføde er en meget stor omvæltning i hvalpens liv.
Gennem modermælken får hvalpene fedt og proteiner, men indtagelse af kulhydrater er ny for hvalpene og en stor udfordring for deres tarmsystem.
Den største vægtmæssige vækstøgning foregår efter hvalpene er 4 uger gamle og det er også mellem 4-12 uge at hvalpenes imunforsvar gennemgår en kritisk fase, da immuniteten som hvalpene har opnået gennem tævens mælk, gradvist forsvinder.

Starter foderet er desuden produceret med henblik på at det nemmere bliver til en grød, hvilket gør det nemmere for hvalpen at lære at spise.

Derudover blev vi præsenteret for den nye "energibooster", som vi skal afprøve på vores hunde. Et foder, der kommer i små pakninger med henblik på at hundeføren inden en jagtdag, test eller en markprøve kan give sin foder en håndfuld foderpiller, med højt energiindhold.
Vi har efterlyst energibar eller lignende, da vi og mange andre jægere og markprøvefolk gerne vil tilbyde vores hunde et "energiboost" i pausen på prøver og jagter.

Fotos fra Batmoors´ Isla Of Arran

Olaf fra Tyskland har sendt os lidt nyheder og billeder af hans hanhund Elliot efter
FTCH Greenbriar Viper of Drakeshead og vores Altiquin Breeze, Gem.
10 marts bliver kuldet 1 år og Olaf har bestilt tid til røntgen og vi afventer selvfølgelig spændt de første resultater på kuldet.

Olaf skriver at han de sidste måneder har været igang med dummytræningen af Elliot og det går godt. Han beskriver Elliot som en glad, arbejdsvillig og lærenem hund.
Vi håber at Olaf og Elliot får mulighed for at være med på vores kenneltræf i foråret, så vi kan møde Elliot i "real life". Billederne herunder taler vist for sig selv!




mandag den 7. februar 2011

Alle hunde hjemme igen.



Familiefoto; fra venstre Hillus Holland, Stenhøjgårds Bonnie efter
Trompeterbakkens Dina og Hillus Powell, Hillus Powell og
sidst ude til højre; Hillus Powells´ anden datter Stenhøjgårds Betty
efter ham og Trompeterbakkens  Dina
  Så kom de sidste hunde og Thomas hjem fra ophold i Skotland.
Thomas har sammen med Hillus Powell, Daisy Hill Dancer, Hillus Holland, Altiquin Breeze og Batmoors´ Hope været på opsamling og træningstur i Skotland det meste af januar måned.
Vi havde krydset fingre for at Gem (Altiquin Breeze) ville være en del mere samarbejdsvillig og komme i løbetid derover, så hun kunne parres inden retur til Dk, men sådan blev det ikke. Så nu venter vi på, at Hillus Holland (Penny) og Altiquin Breeze (Gem) kommer i løbetid.

Vel hjemme igen, gælder det træning. Vi har begge konkurrence hunde og unge hunde, der trænger til at vi kommer ind i den vante rytme med den daglige håndtering og træning.
Ikke mindst skal de unge hunde her i foråret med ud og socialiseres og opleve hvad livet byder på.

Sideløbende bruges der fortsat masser af timer med hold træninger, deltagelse i markprøveudvalg osv.. og ikke mindst planlægning af forårets racearrangement, der i år skal afholdes på Sydfyn.
Det er også i starten af året at årsmøde i Labrador og i DRK afholdes og der vil vi naturligvis gerne deltage og gøre vores stemme gældende.