www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

søndag den 7. august 2016

Afleveringsdag..

Er altid en særlig begivenhed.
Ebony og Reds hvalpe er idag 8 uger og må flytte hjem til de nye familier.
Første lille tøs er hentet og nu venter vi på de næste.

Meget skal gøres inden. Det er altid lidt spændende om registrering og modtagelse af DKK stambøgerne går som det skal. Passer chip og bøger. I ugen inden vi afleverer hvalpe besøger vi Dyrlægegården og får hvalpene sundhedsundersøgt og chippet.

Her hos os har vi har vi vores egen hvalpekøber kontrakt. Den er meget enslydende med DKK kontrakten.. Vores garanti er bare lidt bedre:-)
Den udfylder vi sammen med hvalpekøberne. De får foder med hjem og inden de forlader matriklen skal vi have taget et billede ude ved marken af hvalpen og nye ejere.

Rigtig mange af vores hvalpe ser vi igen.. Til træning og kenneltræf eller på markprøver og jagter. Alligevel er det med et lille hjertesuk når vi siger på gensyn sådan som idag..
Som opdrætter har vi et ansvar for at levere sunde og egnede hvalpe, der er velsocialiserede og velstimulerede. Men vi har også et ansvar overfor hvalpen og skal sende den ud i et godt hjem med hundeejere, der seriøst har overvejet hvad det indebærer at få en 8 ugers hvalp med hjem.

Den gode mavefornemmelse har vi idag, så vi vinker bravt på gensyn og er glade for at sende vores hvalpe godt afsted!