www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

tirsdag den 22. maj 2012

Kravle klar...

3 dage ude af huset, ja så kan vi se at hvalpene er vokset.. Der sker bare noget hver dag.. de har travlt med at blive klar til om 8 uger.

Idag var første Penny hvalp ude af kassen. I løbet af natten har det lykkedes den at "møve" sig ud på gulvet... Det tog Penny meget roligt.
Hvalpene er alle begyndt at øve den svære kunst; at kravle rundt i kassen, hvilket i starten er en stor udfordring for dem.

Idag er store vaskedag.. hos begge kuld. Tæpperne skal vaskes (koges) og kasserne decinficeres...

Derudover har vi igår brudt vores hoveder med at vælge navne og reg. papirer til DKK er sendt ind....
Pennys kuld får alle mellemnavnet; Black Isle efter et skønt sted i Skotland hvor vi flere gange har været heldige at få lov at være afsted på jagt!
Hopes kuld får mellemnavnet Pitlochry...også en lille smuk Skotsk by (meget kendt som ferieparadis for lakse fluefiskere og fyldt med små butikker, hoteller og cafeer). Da vores søn blev 5 år ønskede han sig en tur til Skotland- og selve fødselsdagen fejrede vi i Pitlochry.

Tæverne nyder det gode vejr, der tilbringes i solen ude i gårdspladsen og når de mener der er for meget "larm" fra deres respektive afkom, går de ind og tjekker op, fodrer af og vasker hvalpe.

torsdag den 17. maj 2012

Træningsdag hos Sporty Gundogs..

Torsdag er brugt i selskab med engagerede hundeførere.. Jeg afholdt heldags dirigeringskursus og havde anledning til at gense 4 afkom efter vores avlstæve Altiquin Breeze; en tæve med Fastlane Chuck of Buttsend som far og tre unghunde fra sidste sommer med FTCH Adoraden Quin som far.
4 fine hunde, der tegner rigtig godt.
De 3 unghunde arbejder i fin stil, høj fart og stort ønske om at abejde..
Det bliver spændende at følge dem fremover.

Dejligt var det at gense min egen Yoda.. min Greenbriar unghund som jeg solgte for godt en måned siden.. Han trives så fint sammen med ny ejer Søren.. Halen logrede og de fleste øvelser blev udført i fin stil. Kammertonen er lige ved og næsten.

Her i huset er der liv og glade dage med to kuld hvalpe indenfor... så små at de fortsat kun kræver deres mødres opmærksomhed.... men der skal jo nusses og pusles om!
Pennys hvalpe kravler rundt i kassen og alle 5 har fået øjne idag!

Nu pakker vi taskerne og så går turen over KBH og til Finland imorgen for at holde todages træningsseminar i det finske.. Det glæder vi os til. Vi ved at der kommer nogle Josh (Denes Boy Dan of Tudorcourt) afkom.. den ene finsk retrievermester, så det er rigtig spændende.. Og vi skal mødes med kommende hvalpekøbere.. En af Pennys hvalpe rejser til Finland!

Hundevenner med hunde flytter ind i hytten og passer hunde og hvalpe mens vi er væk:-))



Hopes Hvalpe

Batmoors´  Leadhills Mennock - DKBRCH Batmoors´ Gentle George Will hvalpe 6 dage gamle.
9 stk. 6 drenge (3 gule- 3sorte) og 3 sorte tøser.
Første billede er fra lørdag morgen, hvor hvalpene ankom og andet billede er fra idag...

Der kommer flere billeder - vi skal have snuppet nogle om dagen, når lyset er bedre. Hopes hvalpe trives rigtig fint. Hun er fortsat en dygtig mor og har nu overskud til at komme og nusse med os engang imellem.

Der er fortsat en tæve ledig og en hanhund, efter at to hvalpekøbere har ønsket at udsætte deres hvalpeplaner 1 år.


lørdag den 12. maj 2012

Flere forårshvalpe

Så blev det Hopes tur til at træde ind i en favre ny verden med liv i hvalpekassen. Her til morgen startede hun med fødslen og jeg var endnu en gang heldig og fik lov at være med og kigge hele vejen.

Herligt at opleve Hope træde i karakter som Mor!  Først noget usikker på hvad hun lige skulle stille op den der hvalp, men hurtigt trådte instinkterne i kraft og hun klarede på fødsel og hvalpe rigtig fint.

Billeder og mere info efterkommer, når jeg ser at alle hvalpe trives som de skal.

Fine c-prøve resultater

Så kom der godt nyt fra det Nordjydske. Brian og hans søn, Batmoors´ Hill Clyde, efter Penny- FTCH Viceroy var i Arden til begynderklasse og blev præmieret med en flot 1 præmie og udnævnt til dagens bedste hund.

På Fyn var der Retrieverdag i Brenderup og i Åbenklasse gjorde Holger og Batmoors´ Leadhills Glengonnar et godt stykke arbejde og blev præmieret med en 1 præmie - også John og Batmoors’ Celtic Nechtan var velgående idag og fik 1 præmie i åbenklasse.

Jeg havde min butik; www.Sportygundogs.com med og sponsorede dummyer både på skue og til Bedste hunde på c-prøven.
Jeg havde ingen hunde med selv, men fik debut som fremviser af fin brun lab han, Taggart, på skuet.. så har man også prøvet det og vi var skam dygtige!
Synes nu alligevel at markprøverne fortsat trækker mere:-))

 

fredag den 11. maj 2012

Forårshvalpe...i kassen.

Mens det rusker og regner udenfor.. så nyder vi hvalpegrynt i hvalpekassen:-))

Penny er blevet mor til 6 hvalpe- 5 i live. Alle 5 er rigtigt fine at se til. 4 sorte og 1 gul. helt fantastisk, da vi så ved at vores nye avlshan, Broadlaw Dirk kan give den gule farve.
Penny passer de små kræ med stor rutine. De vaskes og ammes og der er ro i kassen.
Penny bor i bryggerset med hvalpene. Hun tager imod husets besøgende med ophøjet ro, alle må kigge, nogle må røre, men hun synes ikke at andre end os nært beslægtede skal tage hvalpene ud af kassen endnu. Hun siger ikke noget, men det er tydeligt at hun får et ængsteligt ansigtsudtryk og en meget lang hals.

I køkkenet er Batmoors´ Leadhills Mennock (Hope) installeret med fødekasse.Aviserne kom i igår og hundesengene er midlertidigt flyttet ud. Hope har hele natten været i fuld gang med at rive aviser i stykker og få lavet sig en "seng".
Her til morges mødte hun os med at lidt forvirret ansigtsudtryk... hvad. fa ... foregår her.
Morgenmaden har hun sprunget over, hvilket plejer at være tegn på en nærtstående fødsel.
Det er altid spændende når en tæve får hvalpe her, men vi er nok særligt spændte når vores tæve får hvalpe første gang.. Kan hun mon finde ud af det? Klarer hun fødslen fint? Hvordan bliver hun overfor os bagefter?

Nu er det bare at vente......

lørdag den 5. maj 2012

WT i Jylland...

Ved officiel Workingtest idag på Ørumgård blev Hillus Powell 3 vinder i vinderklasse.. Tillykke til Lars M der vandt prøven.
Og Batmoors Leadhills Elvan blev 6 vinder - Flot debut i vinderklasse.
I Åbenklasse blev Broadlaw Ebony 3 vinder - en rigtig fin og teknisk svær tilrettelagt prøve med jagtrealistiske opgaver - Herligt!

Dagen er drøftet med gode hundevenner over god mad fra Weberen:-)

fredag den 4. maj 2012

Ny Batmoors´ Brugschampion

Idag blev Batmoors´ Leitrim Jake brugschampion efter at have opnået sit 3 certificat idag på Markprøve B på Sjælland.
Stort tillykke skal der lyde herfra til Peter og familie med det flotte resultat.

Jake er efter Fastlane Chuck of Buttsend og Altiquin Breeze.

Broadlaw Dirk - 1 præmie i Åbenklasse

Broadlaw Dirk leverede idag super fint arbejde på B-Prøve på Sjælland og blev præmieret med en 1 præmie.
Nu er han klar til at stille på Åben A - altså, så snart at jagtsæsonen starter igen.