www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

tirsdag den 31. marts 2009

Tillykke med bestået Brugsprøve

Her fra Kennel Batmoors´ skal der lyde et stort tillykke til Vibeke og Batmoors´Gentle Princess Mary med bestået brugsprøve her i weekenden - Godt gået Vibeke:-)
Og også et stort tillykke til Johannes og Batmoors´Gentle George Will, der udover at bestå brugsprøven også blev bedste brugsprøvehund.
Som opdrættere er det altid en glæde, når det går godt for vores hvalpe. Vi glæder os til at følge jer på sommerens B-prøver!!

torsdag den 26. marts 2009

Pennys mave bare vokser og vokser...


Ej, hvor er det altså bare hyggeligt. Pennys mave begyndte at vokse rigtig meget mens vi var i Skotland. Vi kunne, nærmest dag for dag, se hvordan hendes mave blev tykkere. Og nu har hun efterhånden fået en decideret "flydemave"; en mave, der flyder lidt ud på gulvet når hun ligger ned. Men hun er fortsat fuldstændig ubesværet af graviditeten. Hun springer glad omkring og hopper med den store mave,
Til påske skulle vi gern få hvalpe (istedetfor lam).

Træningsholdene

For Jer, der skal træne på lydighedshold - husk at træning starter på søndag.
Hvis i er i tvivl om hvornår, der er træning - så mail eller ring!!

Vi glæder os til at se alt det I har fået på plads - siden vi sås sidst.

Fortælling om Træningsturen



Beretning fra Vores træningstur til det Engelske er under opsejling. Jeg er ved at gennemgå de mange hundrede billeder, så I kan få nogle af de bedste af se - og jeg vil forsøge at blogge dem kronologisk, men lige nu handler energien og motivationen mere om at være udendørs og træne hunde, end at sidde foran firkanten her og tilrette billeder.

fredag den 20. marts 2009

På vej hjem - efter en fantastisk tur.

 
Posted by Picasa


Josh på vej op gennem lyngen i det skotske højland.
Vi har har haft en helt fantastisk tur. Dels har det været et strålende vejr alle dage. Vi har trænet hund i skjorteærmer og vest - og det hjælper det gode humør på vej.
Men vi har også fået en varm velkomst hvor vi er kommet frem. Vi har taget mange, mange billeder og lige så snart vi kommer hjem skal de sorteres og så vil jeg selvfølgelig dele nogle af dem med Jer, her på bloggen.

Og vigtigst af alt - vi har haft rigtig god og lærerrig træning, både i Skotland ved Billy Steel og i Wales ved Roger Phillips. Masse af små gode tips og detaljer - så nu kommer vi hjem og er super motiverede.
Vores hunde, er deriomd ved at være trætte. En hel uge hjemmefra med lufteture de mest, for dem, mærkværdige steder ( langs Themsen i Oxford by og i diverse fårefolde rundt i hele England). Og så er de selvfølgelig blevet presset til det yderste med nye træningsøvelser hver dag! Det er hårdt at være prøveklud, men nu kan de få lov at puste ud imorgen, når vi lander hjemme på farmen og så skal den stå på træning, træning og mere træning.

lørdag den 14. marts 2009

Kennel Batmoors´ afkom gjorde god figur på den Fynske Workingtest idag.

Idag har Region Fyn afholdt uoff. Workingtest på Ravnholdt Gods. Og vi vidste, at Dan Hansen og Batmoors` Brave Sir Humphrey skulle starte i begynderklasse. Dan sendete os en besked; Humphrey var bestået, så kæmpe stort tillykke til Dan og Humphrey.

Og også Peter og Batmoors´ Leitrim Jake havde meldt deres ankomst på Fyn. Jake var meldt i vinderklassse og blev 3 vinder - Jake var kun ET point efter 1 og 2 vinder - så det er bare super flot. Godt gået Peter. Held og lykke med kvalifikationsprøven i det jydske imorgen.

Og så skal der selvfølgelig lyde et tillyke til andre, der gjorde god figur på dagen ( Tillykke til Bernhard og Leo, der vandt vinderklassen). Vi håber I har haft en rigtig god dag. Vi har tilbragt dagen i bilen - sejler nu mod England. Sidder i baren og har ringet hjem til farmen. Alt går efter planen. Maggie er dog lidt slukøret over at bilen kørte uden hende!
Nu skal der nydes en Gin og Tonic, og så i seng.


onsdag den 11. marts 2009

Penny er med Hvalpe

Nu er vi helt sikre, Penny er med hvalpe. Nu må vi bare afvente, at hun forhåbentlig bliver tykkere og tykkere.
Og selvom vi efterhånden har nogen erfarring i hvalpefødsler, er det altid lidt nervepirrende. Vi bliver vældigt pylrede, bare det nu går, går det for lang tid imellem at hvalpene fødes og er tæven nu færdig med at føde osv..
Penny har indtaget den fine røde pude i køkkenet. I starten af april skal fødekassen ind i bryggerset og stå, så Penny kan vænne sig til at bo i kassen.
Ih, hvor bliver det altså spændende...


tirsdag den 10. marts 2009

England, Skotland & Wales rundtur...

TRE arbejdsdage tilbage - fredag kan jeg fejre min fødselsdag og lørdag formiddag kører Thomas, jeg og Josh, Charlie, Penny og Mummi til England.
I første omgang skal det værste lige overstås; Vi skal kramme farvel med Mathias, der ikke skal med på turen. Han bliver hjemme og passer hus og hunde sammen med vores altid trofaste huspassere, der flytter ind her og styrer farmen med hård hånd mens vi er væk.
(Mon ikke også min hankat flytter ind mens Thomas er ude:-)
Jeg har siddet og lavet ruteplaner - Puha alt det spændende vi skal nå derover;
Vi starter ud fra Harwich søndag morgen og kan køre lidt rundt og kigge inden vi skal ende i Swindon med speedway søndag aften.
Mandag formiddag skal vi ud og se, og forhåbentlig afprøve, West London Shooting School - så går turen ellers til næste stop i Wolwerhampton, hvor vi igen skal se speedway.
Tirsdag morgen kører op til Skotalnd og har bestilt træning ved Billy Steel J tirsdag eftermiddag og onsdag formiddag. En gang over middag onsdag - kører vi til Syd Wales.
Jeg snakkede i tlf. med Roger Phillips fra Kennel Lakedawn den anden aften og Roger ville gerne have besøg af os fra onsdag til fredag. Roger er hjemme i dagtimerne, så forhåbentlig får vi nogle gode timer med hundetræning. Og så befinder vi os rigtig godt i selskab med Roger.
Fredag aften ved midnatstid skal vi igen være i Harwich. Så snupper vi natfærgen til Holland og er forhåbentlig friske til at køre hjem lørdag.

Jeg glæder mig til det hele; til køreturen sammen med Thomas, hvor vi spiller god musik og jeg synger med ALT hvad jeg kan (ja den aftale har vi når vi kører sammen. Men Thomas ved ikke endnu at vi på denne tur skal køre mere end 3500 km.).
Jeg glæder til at bo på forskellige B&B og møde søde mennesker, til at være fuldstændig oplsugt at vores hunde, træne hunde, snakke om hunde, se andres hunde. Til at spise ude. Og fatisk også lidt til at se speedway.
Det eneste lille men, er at skulle undvære Mathias, men jeg er sikker på at han ikke vil sætte pris på at blive klemt inde mellem sin syngende mor og sin far godt 3500 km på 6 dage.

Steminingsbillede fra Byen, hvor Billy STeel bor.





mandag den 9. marts 2009

Hillus Powell - Nye billeder

For noget tid siden tog jeg nogle billeder af Hillus Powell, Charlie. Men de billeder bragte ikke lykke. (Jeg er ikke meget for at indrømme det, men de var ikke særlig gode.)
Igår eftermiddags blev det solskin her på Pilegården og jeg gik ud med alle hundene og havde kameraet med. Det lykkedes mig at ta´ lidt nye billeder af Charlie. Nu håber jeg, at I kan lide dem.


Hillus Powell

Charlie på vej hjem med en "Fasan".

Trods modlyset, synes jeg billedet her "fanger" Charlie rigtig fint.


Vandapportering






"Vandfasan" fundet og hentet.

Thomas under angreb.....

Jeg tror nok, at jeg ved en tidligere lejlighed har præsenteret Jer for gårdens kat, min hankat. Et rigtig pragteksemplar af et stykke ordentligt mandfolk. Desværre er det sådan, at han har et meget stort ego. Og der bor jo også et andet stykke prægtigt mandfolk på gården, nemlig Thomas. De herrer har noget kørende. Thomas og gråmis kan ikke være i stue sammen. Gråmis kommer ved særlige lejligheder indenfor (særlig lejlighed er lig med, at Thomas er ude af hytten). I fredags gik det så galt. Katten var inde og Thomas ville løfte ham op og bære ham udenfor. Katten havde luret det og angreb Thomas, da Thomas forsøgte at løfte ham. Og jeg mener angreb. Thomas har efterfølgende fået stivkrampeinj. og er på pencillinkur. Det har ikke ligefrem bidraget til, at vi er kommet nærmere en fredsaftale.
Min lækre Gråmis


Mathias og Gråmis er gode venner, meget gode venner.

tirsdag den 3. marts 2009

International Uge

Imorgen får vi besøg af Birgitta Staflund og hendes hanhund Will. Will skal parre en tæve fra Tyskland, så mon ikke vores hanhunde vil føle sig en smule ærgelige, når de opdager at "noget" går deres næse forbi.
Men vi glæder os til at se Birgitta og krydser fingre for, at hun tager flere af sine hunde med, så vi kan få nogle dage med god og afvekslende træning.

Derudover er Thomas og jeg ved at planlægge vores kommende tur til Skotland, hvor vi har flere ting på dagsordenen, men vigtigst af alt; vi skal have flere af vores hunde med og vi skal op til Billy Steel Junior og træne. Han vil gerne se de to Hillus hvalpe, han har opdrættet og solgt til os. Og vi vil gerne se den hanhund, Billy selv har beholdt fra kuldet.
Derudover er vi inviteret ind og afprøve; http://www.shootingschool.co.uk/. En pludselig mulighed, der bød sig, og vi var ikke sene til at takke ja.
Og så skal vi ud og se speedway. Vi har indgået en meget klar aftale hjemmefra. To aftener kan der blive tale om.

Men inden vi kan tage afsted skal der skrives lister, fyldes lidt lækkert i skabene osv. For som altid flytter vores fantastiske familie ind og passer ´"farmen" og Mathias. Det sætter vi stor pris på, for uden dem, var det ikke muligt for at komme afsted.



Lørdags motion


I lørdags havde vi endelig fået vintertøjet på og ud skulle vi. Vores, forhåbentlig gravide, Penny var med på rundtur i vores lokale skov. Vi nyder rigtig meget at kunne gå op i skoven med hundene. Desværre er det jo ikke "svenske" forhold, så hundene skal holdes i snor, men det er alligevel en fornøjelse. Vi er næsten altid heldige at møde rådyr eller dådyr deroppe.

Vi trænger til at kunne være mere og mere udenfor og hilser foråret hjerteligt velkommen.



Kennel Batmoors Unghunde i træning.

Vi prioriterer rigtig meget at træne vores unghunde nu her. De skal præges på alt muligt. De kører med ud til træning, og vi bestræber os på, at de får set så mange forskellige teræner som muligt. De skal møde fremmede hunde og mennesker. Det er en vigtig og spændende tid.
Indy venter på at blive sendt på en markering.

Dummyen opsamles i fuld fart

De her billeder áf hunden medbringende dummy, er
altid favorit billeder. Her Springer Indy ind over hegnet for
at aflevere sin dummy til Thomas.




Hundetræning - vi er i fuld gang

De sidste mange søndag har vi herhjemme ved os været i fuld gang med hundetræning. Hvalpehold for Dansk Retrieverklub med en masse glade Retrieverhvalpe og deres håbefulde førere. Og i søndags var det så sidste gang. Tiden flyver bare afsted. Vi var lige startet og så var det allerede sidste gang. Hvalpetræning her hos mig har iøvrigt intet med´træning af hvalpe at gøre - det hele handler om førertræning. Det er hundeejerne jeg træner - hundser med, skælder ud, opmuntrer og roser.

Når hvalpene kører hjem, kommer et andet hold på banen. En blandet skare af Batmoor afkom og venner af huset. Det er lydighedstræning og indledende øvelser i forhold til at få velfungerende jagthunde ud af det. De stakkels mennesker, der møder op, de får hele armen. De skal bare have lært det hele. Vi går til opgaven som om hver og én skal ende som Markprøvechampion. De får lektier for og afhøres nøje, når træningen starter. Det er fantastisk hyggeligt. Vi driller hinanden og går op i hvem, der har fået trænet.
Jeg er ikke meget for at rose dem for meget, når vi er til træning, af skræk for at de så hviler på lauerbærerne, men det går godt med holdet. De virker seriøse og de træner hjemme. Det er en god måde at bruge søndagen på.

mandag den 2. marts 2009

Årsmøde i Dansk Retrieverklub

Jeg tvivlede ikke et sekund på, at jeg skulle støtte op om vores klub ved at tage turen over broen og deltage i Dansk retrieverklubs Årsmøde.
Nu er der gået mere end uge siden årsmødet, men min følelse af, at jeg deltog i et supert pinligt amatør standupshow i en eller anden pensionist/paranoidforening er ikke forsvundet. Stemningen var mødet igennem negativ. Kritik, kritik, mere kritik og slet skjulte anklager og mere kritik fra de samme 5 mennesker prægede hele mødet.
Mistænliggørelser og raslen med sabler fulgte alle punkter på dagsorden.
Især var det kedeligt at opleve al den kritik, der var rettet mod vores markprøveudvalg. Det ville ikke have forbavset mig, hvis samtlige i markprøveudvalget havde valgt at rejse sig og overlade deres plads i udvalget til dem, der havde så travlt med at kritisere. Jeg er meget imponeret over (og taknemlig for), at de i markprøveudvalget forsøgte at møde kritikken konstruktivt, istedet for at gå deres vej.
Gennem hele årsmødet vendte vi konstant tilbage til mistænksomme spørgsmål og skjulte anklager vedr. bestyrelsen og det overskredne budget. Det var bare så ærgeligt og pinligt. Det virkede nærmest som nogen troede at "Stein Bagger " havde haft en finger med i spillet. Jeg sad og overvejede hvorfor det er Dansk Retrieverklub vi har valgt at være medlem af.
Noget andet, der fik lov at fylde rigtig meget på årsmødet var "sagen" om Birgitta Staflund og hendes dejlige hanhund Will. Birgitta og Will er det mest vindene makkerpar på danske A prøver i sæsonen 2008. Will har bare været suveræn.
Til Jer, der ikke kender sagen - så handler det kort fortalt om, at der er nogle Sjællandske markprøvedeltagere, der har klaget over at Birgitta har fået lov at stille Will i vinderklasse i Danmark, selvom Will ikke har bestået en kvalifikationsprøve. Andre fra udlandet har også deltaget i vinderklasse, uden bestået kvalifikationsprøve, men de har ikke vundet så meget i sammenligning med Will, så dem er der ikke blevet klaget over. Det er skærpet i vores markprøvereglement, at de udenlandske hunde kan deltage, såfremt de må stille i vinderklasse i deres hjemland. Will er godkendt til at stille i vinderklasse i Sverige.
Punktet vedr. Birgitta og Will var ikke på dagsorden - der var ikke stillet forslag møntet på klagesagen, men alligevel fik det punkt lov til at fylde rigtig meget på årsmødet.
Jeg har kun én kommentar; Rejs Jer fra Potten og brug jeres energi på at træne hund, så I kan vinde markprøver istedet for at tale os andre ihjel med pinlige påstande.
Jeg håber, at vi danskere fortsat er velkommen i udlandet til forskellige konkurrencer, selvom vi åbenbart ikke alle har lyst til at byde udenlandske retrieverentusiater velkommen her i Danmark.
Faktisk fik alle os, der går på prøver én over snuden. Vi får nemlig mere for vores kontigent, fordi vi rent faktisk støtter op om arrangementerne, i modsætning til de medlemmer, der ikke deltager i klubbens aktiviteter??? Hvad skal det betyde? Skal vi give folk pengene tilbage hvis de ikke er aktive i klubben, eller skal vi droppe prøveaktiviteter, så nogen medlemmer ikke får for meget for deres penge?
Mit årsmøde sluttede efter godt 4 timer. Endelig var det lykkedes at komme igennem dagsorden. Alle udvalg havde aflagt beretninger, fremsatte forslag var drøftet og sat til afstemning, og tilbage var punktet evt. Og der slap min tålmodighed op, for lige da jeg troede, at vi måske kunne tage nye emner op - ja så startede det forfra med beskyldninger, påstande og pinlige teorier om sammensværgelser. Jeg valgte at gå fra mødet.
Efterfølgende er jeg faktisk ærgelig over, at jeg ikke blev og brugte mit krudt på at sige højt, at jeg sætter pris på alle de mange arbejdstimer, der er nogen, der har lagt i udvalgsarbejde i Dansk Retrieverklub - så jeg kan komme afsted på prøver med min hund - Tak, fordi I er med til at gøre det muligt! I er jo én af forklaringerne på, at jeg er medlem af lige præcis vores klub!