www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

onsdag den 29. juli 2009

Og hvad skal barnet så hedde??

Alle 7 hvalpe har fået øjne og kan nu stå op - stadig ikke gå rigtigt rundt, men det begynder at ligne noget.
Igår måtte min "handyman" sætte ekstra bræt på fødekassen, da de første hvalpe var begyndt at møve sig ud over kanten og kravle rundt på bryggers gulvet.
Hvalpene er puttet for natten og informeret om at imorgen en store billed dag - så de må passe deres skønhedssøvn, inden jeg blitzer løs imorgen.

Vi diskuterer frem og tilbage- hvad skal hvalpene hedde? Vi opkalder vores kuld efter "temaer", hvilket jeg synes er spændende og Thomas synes er udfordrende;-) Men imorgen skal papirene sendes, så navne skal de nok få.

Workingtest holdet - i deres flotte tøj

Her kommer lige et enkelt billed af 3 vinderne til Workingtest hold konkurrencen på Feddet.
Vores foderleverandør; Petsdirect havde i samarbejde med firmaet Laksen, sponsoret fine veste og skjorter til os. På både skjorter og veste var der broderet fint logo; Sportsmix og derfor hed holdet også Team Sportsmix. Det er Holdkaptajnen (undertegnede), der tog billedet.
Jeg er i fuld gang med at redigerer alle de billeder jeg har taget i løbet af de to dage på Feddet og håber at jeg inden alt for længe får dem langt ud på hjemmesidens galleri.

tirsdag den 21. juli 2009

Hvalpene vokser og vi nyder ferien

De 7 små "dværge" nyder livet i fødekasse. Der spises på livet løs og de øger deres vægt hele tiden. Mor, Gem, passer dem fortsat efter alle kunstens regler. Hun har helt tilpasset sig tilværelsen som mor til 7. Og hun finder sig i, at Mathias "viser " hvalpene diverse stykker legetøj - mest sværd selvfølgelig.
Vi nyder at holde sommerferie og bare nusse om Mathias og om alle hundene. Vi tager mange ture til stranden med bilen fuld af vandglade retrievere- det er skønt.
Men der trænes, ferie eller ej. Kate er meldt til b-prøve første weekend i august. Og det er hendes første begynderklasse prøve, så vi træner med vildt - frit søg osv.. Såvel Kate som jeg synes det er sjovt med træningen. Det er spændende at opleve hende lære nye ting. Det er fantastisk at se hvordan hun går lidt forkert på en opgave og så tænker sig om og udfører den korrekt - for derefter at udføre øvelsen korrekt, når hun sendes igen. Hun vil virkelig gerne please. Men træningen med dummyer - frem for fluefyldte døde ænder er nu at foretrække her i sommer varmen.

mandag den 20. juli 2009

Endelig skete det.....

Den nye hjemmeside er lagt ud på nettet og den gamle rædsel er væk. Bevares - jeg kan fortsat fine smuttere på den nye side og jeg har mange, mange, mange billeder jeg gerne vil have lagt på, men det kommer. Jeg håber I vil tage pænt imod den nye hjemmeside.
Jeg skylder en stor tak til min tålmodige computerven, Jesper (og til hans kone som må finde sig i, at Jesper lige skal forklare mig noget over telefonen).

søndag den 19. juli 2009

Yippye hippie hurraaa

Sikke en dejlig uge vi har haft.


Jubilæums workingtest på Feddet på Sjælland torsdag og fredag.
Tordag galdt det Hold konkurrence i Vinderklasse og vores hold bestod af; Bernhard Fibæk med DKBCH Cynhinfa Emperor, Birgitta Staflund med DKJCH Bierspool Blackbill of Lakedown og Thomas med vores Hillus Powell (Charlie) og jeg havde udnævnt mig selv til holdkaptajn - alias hundeholder og vandbærer på dagen.


Holdet var så heldige, at vi fik vores foderfirma; Pets Direct ved Steen Poulin til i samarbejde med firmaet Laksen, der producerer jagttøj, til at sponsorere ens skjorter og veste til holdet med fint Sportsmix broderi på. Vi havde opkaldt holdets navn; Sportmix efter foderet.


Og holdet klarede sig rigtig fint på de 5 poster, og endte dagen med at være 3 vindere i holdkonkurrencen.
Det var en spændende prøve med mange gode momenter. En prøve, der krævede meget teknik og absolut en prøve,der lå til den svære side. Kun 9 ud af ca. 60 hunde bestod på dagen, så vores Team Sportsmix kan være stolte af deres bedrift.

Det blev det svenske hold, der gik på skamlen som 1 vindere. Og top dog blev Hillus Drake med dens svenske ejer Thomas. Hillus Drake er halvbror til vores Penny og Charlie.

Om fredagen var Peny og jeg meldt i åbenklasse - og vi bestod. Ikke med en placering, men taget i betragtning at Penny og jeg først er begyndt at danne par den sidste måned og hun ikke har været trænet siden december, så kørte vi stolte hjem og synes vi havde opnået hvad vi kom efter. Og jeg har lært Penny endnu bedre at kende og er heldigvis bare endnu mere forelsket i min lille hund.

Tusind tak til Annika, Lars og Helle samt alle Jeres hjælpere og postmestre for at lave to fantastiske dage for os.

Billeder følger inde på hjemmesiden;-) Og fine billeder af vinder holdene kan ses på DRK´s hjemmside, under Jubilee workingtest

tirsdag den 14. juli 2009

IWT Holdet 2009 - på en sjetteplads


Fredag aften var " holdet" inviteret på middag og her kom de fine billeder frem fra IWT - med det flotte sponsor tøj fra MUSTO -Kap Horn sportswear:

Charlie og Gems hvalpe

Fødslen startede søndag - Gem blev mere og mere urolig, begyndte at halse og fødekassen skulle skrabes og alle aviser rives i stykker. Gem viser tydeligt, at hun ønsker at vi sidde lige ved siden af fødekassen og holder øje med hendes forberedelser.
Kl. 17.34 kom den første hvalp, en lille fin sort tæve.
De første 3 hvalpe var tæver og derefter kom der 4 hanhunde. Fødslen varede til næste morgen, så der blev drukket adskillige kopper jordemoder kaffe. Alle 7 hvalpe har det fint. Det første døgn er overstået og Gem har masser af mælk.

Tykke, Tykke Gem ligger i fødekassen og puster. Hun lignede én, der skulle have mindst 15 hvalpe, og var noget besværet tilsidst.

Mandag formiddag - fødslen er vel overstået og der er ro i kassen - verdenst hygeligste lyd af små hvalpe, der dier ved deres mor er startet.

De små hvalpe klumper sammen op af mors " babser" - Livet er herligt.

søndag den 12. juli 2009

Fødslen er i fuld gang.

Først på aftenen gik Gem igang med at føde. Foreløbigt er der kommet to fine sorte piger til verden - de ser veslskabte ud og dier ved Gem, der indtil videre klarer fødslen lige som hun skal.
Nu starter presseveerne igen...........

fredag den 3. juli 2009

Kenneltræf, endelig er dagen kommet

Idag sker det! Om en lille time begynder de første Batmoors` hunde at dukke op med deres ejere og vi har glædet os rigtig meget til at se dem. Mange af dem ser vi jævnligt til træninger og/eller på markprøve, men nogle har vi ikke set længe.
Dagen idag skal gå med træning af alle fra hvalp til vinderklasse, spændende.

Kære Alle, der ikke kunne komme idag - nyd Jeres sommer og så håber jeg, at vi har nye tips, når vi ses til træning igen.