www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

mandag den 29. december 2008

Regionsarbejde i medgang og modgang

Så gik der en aften mere med Retrieverklub arbejde - sidste hånd på næste års kalender for alle vores prøver/skue aktiviteter i Region Fyn. Og jeg er positivt overrasket. Kun én prøveleder mangler vi - det er en sensation og alle er ikke spurgt endnu. Det ser ud til at blive året hvor tingene lykkedes.
Nu mangler så prøvelederassistenterne - de skal også trække læsset - for ikke at glemme alle hjælperne, der i høj grad er nødvendige for at vores aktiviteter kan gennemføres. Så er der dommerne - uden dem går det ikke. Og hvem forkæler dommerne, så de kommer til Fyn år efter år - ja det gør folkene bag vores Støttevogn.

Så kære Retrieverglade Fynbo - alle hjælpene hænder modtages med glæde.

En af vores største udfordringer er at finde teræn til prøverne. Vores prøver er blevet et tilløbsstykke (fordi vi er gode til at afholde dem), men vi bøvler med at finde teræn - især hen over sommeren, hvor godserne med god plads og store vandhuller har sat fasankyllinger ud.

Så kære fynske medlemmer - her kommer endnu en opfordring;
Kender du til et terræn med varierende natur - flere vandhuller - lidt småskov - og lidt brakmark eller lignende og tror du, der er mulighed for at vi må låne området en enkelt dag eller to - så giv endelig lyd.

Ingen kommentarer: