www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

fredag den 22. april 2016

Hvalpedage og hundeprøver

St Bededag bød på hvalpepasning og forårsrengøring her på Pilegaarden.
Kates hvalpe er flyttet ud i den "store hvalpegård" og nu venter vi på at varmen kommer så vi kan lukke helt op i hvalpegården så hvalpene kan løbe ude og lege.
Hopes hvalpe bor forsat inde, og vokser og trives og undersøger verden i et tempo, der hedder "Fuld Fart frem".

Uanset hvor mange kuld og hvalpe vi oplevet, så sætter hvert kuld sit eget aftryk. Det er så livsbekræftende og herligt at leve side om side med et kuld hvalpe, der hver dag får nye færdigheder og som øver og træner hårdt for at blive små hunde, der kan løbe hurtigt og lige, kan slås og kan samle ting op.
Vi præsentere jo hvalpene for en lille ny ting hver dag, det kan være gulvmoppen, støvsugere, lyd cd, eller bare nyt legetøj. I går var det en stor papkasse. For stor til at kravle op på, selvom det blev forsøgt. Men så opstod en herlig fangeleg rundt om kassen.
Fredag aften var der hvalpebesøg og både lørdag og søndag byder på flere besøg til hvalpene.

Ude i det flotte forårsvejr var flere Batmoors` hunde på prøve og vi fik fine beskeder i løbet af dagen.
Stort tillykke til
Suzanne Hofmann med Batmoors´Birdie Grouse (GBFTCH Eastdale Kayne - Hillus Holland) 1 præmie Åbenklasse på B-prøve.
Stort tillykke til
Berith Monrad med Batmoors´ Argus Filch,1 præmie i Åbenklasse B-prøve.(DKBRCH DKJCH INTBRCH Batmoors' Gentle George Will - Batmoors` Leadhills Mennock)
Stort tillykke til
Jan Wiberg og Batmoors`Artistic Pink (GBFTCH Lowforge Aragon Of Leacaz - Batmoors´ Leadhills Mennock), 1 præmie Åben klasse B-prøve.
Og så gik
Brian Rasmussen til brugsprøve med Batmoors´Pint of Barrington (GBFTCH Saxaphone Brown Ale Of Lincsworlds - Batmoors´ Leadhills Mennock). Brugsprøven blev bestået og Pint blev dagens bedste brugsprøvehund. 
Tillykke til Brian og Pint.

Ingen kommentarer: