www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

søndag den 8. februar 2009

Slut på Sveriges turen.


Så er jeg atter hjemme efter en fantastisk dejlig weekend i Sverige. Det har været rigtig god træning med "drengene". Markeringer, dirregeringer og ikke mindst har Penny og Charlie begge to fået styr på det med at springe over hegn. Josh kunne jo i forvejen, så han viste gerne vejen og sprang frem og tilbage idag - bare for at vise Charlie hvordan en rigtig mand klarer hegnene.
Og hundene har nydt sneen - der er ingen tvivl om at de synes det var rigtig morsomt at galoppere afsted og springe rundt i sneen. (Og jeg må indrømme at min trang til sneboldskamp og sneengle trængte sig mere og mere på, mens vi gik rundt i sneen).
Rent træningsmæssigt var det en rigtig fin erfarring for mine hunde at skulle grave dummyen op af sneen.
Også idag var der Retrievervenner på besøg i Kennel Meadowlark og de havde unghunde med sig- Især var jeg spændt på at se Håkon og hans familie, da de har en unghund efter Josh og "Skipper". Han var super fin - en rigtig krudtugle, der gerne ville bestille noget! Og da unghundene var trænet, kom de lidt erfarne hunde ud af bilen og vi lavede super træning.
Jeg er imponeret over disse svenske retrieverejere. De kører gerne i flere timer for at komme til en gang fælles træning - de er super hjælpsomme overfor hinanden - de formår at træne og ikke afprøve - det bliver ikke til en konkurrence! Og så har de medbragt kaffe på termokanderne og hjemmebagt brød og kage til efter træningen. Det kører jeg gerne efter en anden gang!
Tusind tak for en god weekend.

Ingen kommentarer: