www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

torsdag den 16. februar 2012

Tiden gik i stå

Alle svar på dyrlægeundersøgelser og bedømmelser er kommet tilbage.. og det fik tiden til at gå lidt i stå her.

Broadlaw Dirk (Clyde) og Broadlaw Ebony kom begge tilbage med A hofter og 0-0 på albuerne.. PRA, CNM of EIC normal/clear, hvilket vakte glæde og lettelse her.
Clyde og Ebony er begge så lækre og kommer helt sikkert til at indgå i vores egen avl her!
For begges vedkommende gælder det nu prøverne i foråret 2012, så de forhåbentlig kan blive klar til A-prøver i efteråret.
De er nu lagt ind på hjemmesiden med info.

Broadlaw Dirk (Clyde)


Greenbriar Cordoba kom tilbage med A hofter, men 0-1 på albuerne, hvilket betyder at vi ikke vil bruge ham som avlshan i kennelen fremover og det er vi rigtig kede af. Ýoda, som han hedder i daglig tale, er en super lækker hanhund. Jeg har været meget tilfreds hans fremskridt i træningen, især de sidste 2 måneder. Og jeg havde set rigtig meget frem til at afprøve hans kunnen og vores samarbejde på prøverne i 2012.  Vi har så god kemi, men det opdræt vi har valgt at have, så skal han ikke fylde en plads her.. Meget hyklerisk er det så absolut en holdning, der er nemmest at have, når alle hunde er raske og kan få lov at blive her.
Nu skal jeg finde den helt rigtig jæger, der kan få rigtig megen glæde af Yoda fremover.
Der er billed af Yoda under "Trænede hunde".

Ingen kommentarer: