www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

lørdag den 14. januar 2012

Træning inden træningssdag med Keith Matthews.

Keith er inviteret til DRK (træningsudvalget) i februar for at give instruktørseminar og i den forbindelse har vi aftalt  med Keith at han kommer her søndag d. 5 februar og laver en træningsdag. Vi glæder os helt vildt. Igår blev en del af træningsdagen afprøvet-- uden eith.
Vi skal lave træning med bumber boys på noget af dagen.. og det var vi ude og afprøve igår.. Det var kanon træning.
Først trænede vi de "unge" hunde på enkelt markeringer og tilbagesendinger.. Jeg havde Yoda med og han blev helt tydeligt meget tændt af skuddende og bumber boys træningen, men jeg var meget tilfreds med hans indsats. På dirigeringer kunne jeg spore en usikkerhed på det fremmed terræn og dummyer udlagt flere steder.. også fik jeg en lille overraskelse.. stopfløjt kunne han simpelthen ikke høre på 80-100 meter... ;-) Jeg vælger at prøve med træning inden jeg får undersøgt hans hørelse på Dyrlægegården.
Thomas have Ebony og Clyde med.. desværre havde Clyde en hævet pote og måtte tilbringe resten af tiden i bilen. Men Ebony gjorde god figur.. super super hurtig tæve, der markerer alt! Idag er hun med på opsamling for første gang og vi afventer spændt rapport.

Derefter blev det de "gamles" tur alias Kate, Hope og Charlie for vores vekommende.
Batmoors´ Chasing Kate overraskede mig positivt. Vi lagde ud med en klodset dirigering på en "løber" ned af bakke, men herefter klarede hun opgaverne rigtig flot. Flere gange blev vi virkelig udfordret på sværhedsgraden og ingen tvivl om at Kate var på arbejde.. men vi kunne tilrettelægge træningen, så de opgaver der var rigtig svære kunne gentages og på den måde gav hundene fin succes med opgaven. Vi sluttede med en meget lang dirigering på (blindt) udlagte dummyer hvor hundene skulle nedaf en bakke igennem et buskads og derefter op af en bakke. kate og jeg lagde ud og hun klarede det super fint. Kate troede på mine anvisninger, hvilket gav den der gode oplevelse af at træningen og samarbejdet gav pote.
Hillus Powell viste absolut topform og var meget skarp på opgaverne. Det bliver spændene om han kan udnytte sin gode form på de internationale A prøver d 20 og 21 januar på henholdsvis Rhoden og Ravnholt.

Ingen kommentarer: