www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

mandag den 28. marts 2011

Altiquin Breeze afhentes..

Lørdag drog jeg afsted med færgen mod UK for at hente Altiquin Breeze, Gem, hjem igen. Søndag aften var jeg så endelig fremme og tilbragte godt et døgn hos Jim Swindelhurst og hans kone, der gæstfrit bød mig velkommen.
Gem blev parret igen søndag aften og idag var vi ude og træne, så jeg kunne se hanhunden "Spot" under træning. En rigtig god oplevelse, hvor jeg så en hanhund, der rigtig gerne ville arbejde, som har et fantastisk selvstændigt søg og som jeg bare synes ser så smart ud når han arbejder.
Resten af dagen er tilbragt i bil retur sydpå mod Harwich. Gem og jeg gjorde et hyggeligt stop i nærheden af Cambridge hvor vi tilbragte en god times tid med gåtur langs floden.
Herover hersker foråret, solen skinner, påskeliljer og alt det grønne er sprunget ud og fuglene er i fuld gang med at finde redematerialer.
Billeder følger lidt senere sammen med mere info om det kommende kenneltræf, hvor netop Jim Swindelhurst kommer og underviser.

torsdag den 24. marts 2011

FTCH Adoraden Quinn (Spot)




Mr. Jim Swindelhurst med FTCH Adoraden Quinn
Altiquin Breeze er er blevet parret, så nu skal hun hentes hjem fra England


søndag den 20. marts 2011

FTCH Leadburn Viceroy

FTCH Leadburn Viceroy marts 2011..

Viceroy, som Hillus Holland er parret med. Nu venter vi spændt.

Batmoors´ Wallace Maon

Hertil morgen lå en dejlig mail og ventede fra Lars. Batmoors´Wallace Maon og Lars deputerede i begynderklasse igår på c-prøve på Fyn. Lars skriver om Maon;
Meget rolig, helt skudfast, fokuseret på opgaverne, koncentreret (i den korte tid som en begynder prøve nu tager) kombineret med super fart og stil.


Fra kritikseddelen:
1. og 2. markering: Lige ud og lige hjem
Vildtbehandling: Rigtigt flot
Søg: Søger rigtigt godt. Tager nogle lange færter og holder dem. Hurtig og effektiv.
Helhedsindtryk: Dejlig hund. Godt ført. Super samarbejde.
1. Præmie

Tillykke til Lars med Maon... Og så skal vi da lige ønske Lars tillykke med 2 vinderplacering til ham og Miska D Nik i vinderklassen.

lørdag den 19. marts 2011

Batmoors' Wallace Osgar

Stort tillykke til Batmoors' Wallace Osgar og fører Marie Kofoed fra kennel Freo med bestået brugsprøve.... Flot gået:-)

Avlshan.. Spot i Uk.

Spot med ejer Mr. Jim Swindelhurst.. fotografers af en ivrig fotograf (Jan L)
Læg lige mærke til træningsterræn..
"Spot".. kommende parringshan til Altiquin Breeze, Gem,
der pt. er i England for at blive parret.

Batmoors´ Wallace Bethia

Resultater fra C-prøven i Dejbjerg d. 12-02-2011


Bestået Brugsprøve:

Batmoors’ Wallace Bethia, fører Jon Andersen – Bedste hund, Tillykke til Jon:-)

onsdag den 16. marts 2011

Kenneltræf d 12 og 13 Juni 2011 med Engelsk Instruktør

Vores årlige Batmoors´ Kenneltræf, hvor alle Batmoors´hunde med førere er velkommen, afholdes i år i weekenden d. 12 og 13 juni.
Vi har i år valgt en lidt anderledes ramme for arrangementet end de foregående år.
Vi har inviteret Mr. Jim Swindelhurst, der er labrador hundefører i England. Jim har i mange år trænet og ført labradore på markprøver og har lavet flere Field Trial Champions.
Det bliver således, at vi deles om udgiften til at dække Jims rejseomkostninger og evt. beløb for træningen.
Traditionen tro er der fællesspisning og grill arr. lørdag aften...
Weekenden foregår som udgangspunkt hjemme ved os og vi har lånt lækkert træningsterræn til lejligheden.

Så kære alle ejere af Batmoors hunde... reserver weekenden og giv Jer tilkende pr. mail eller tlf., hvis I gerne vil være med... Vi glæder os til at se jer.

Billede fra Kenneltræf 2010.. Herlige dage

Altiquin Breeze i løbetid

Så er Altiquin Breeze, Gem, kommet i løbetid og skal i næste uge forsøges parret i England med Mr. J Swindelhursts FTCH Adoraden Quin (Spot), som vi havde fornøjelsen at se på Det Engelske mesterskab i 2010.
Om Spot har Mr. J.S skrevet;
"Date of Birth 01/03/08, Hips 4/3, Elbows 0/0, Current eye test clear, PRA clear, HMLR clear,
Won novice trial 02/11/09, Won 2 day qualifying stake 18&19/10/10, Won 1 day stake 06/11/10
To make him upto field trial champion a great achievement for a dog at 32 months old.
Got down to last 5 dogs in the IGL Championship 2010 Gaining a deploma of merit.
He has excepional marking and game finding abilities."

Thomas har af flere omgang boet ved Jim og hans kone og nydt deres gæstfrihed samt træning med Jim og hans hunde. Vi har derfor haft lejligehed til at se hanhunden i arbejde flere gange og i forskellige rammer.
Nu får Gem en forlænget ferie i det Engelske og så krydser vi også fingre for at hun får et fint kuld hvalpe i maj måned.

Hillus Holland parret med FTCH Leadbrun Viceroy

Så er første parring veloverstået i det Skotske. Hillus Holland (Penny) er parret med hanhunden FTCH Leadburn Viceroy, der var 2 vinder ved det Engelske retrievermesterskab i 2008.
Leadburn Viceroy er en hanhund vi har kigget ´langt efter"  flere gange fordi vi synes han har alt det vi kan lide at se i en labrador.
Viceroy bor ved Leadburn Gundogs og besøget i Skotland og har også givet anledning til træning med Mr. Billy Steel junior.
FTCH Leadburn Viceroy

I sommeren 2010 købte vi to hvalpe hjem fra netop Billy Steel med Viceroy som far og de tegner rigtig godt. Nu krydser vi fingre for at Penny bliver drægtig for et kuld fine hvalpe.



Stamtavle for FTCH Leadburn Viceroy


mandag den 7. marts 2011

Hillus Holland er kommet i løbetid

Så sker der endelig lidt på hvalpesiden her i kennelen. Penny, Hillus Holland er kommet i løbetid og turen går mod Skotland sidst på ugen for at få hende parret.
Det føles som om det er meget, meget længe siden vi havde hvalpe i huset og vi glæder os og krydser fingre for gode parringer og vellykket hvalpeankomst om små 10 uger.
Billedet herunder viser et par af hvalpene fra sidste kuld.

torsdag den 3. marts 2011

Lidt opdræt resultater

Herunder et billed "tyvstjålet" fra Kennel Ibsa´s hjemmeside af deres Batmoors´ Leadhills Tarra, der er efter DJCH, SVJCH Bierspool Blackbill of Lakedown og vores Hillus Holland fylder i april 2 år.
Tarra har A-A på hofterne, 0-0 på albuerne, PRA fri efter forældre. Tarra har allerede vist fine resultater i begynderklasse og vi glæder os til at følge Ib og Tarra på forårets prøver.