www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

tirsdag den 10. januar 2012

2012 er skudt igang

Lige så stille der er her på Bloggen.. lige så travlt har vi i den "virkelige" verden.
Lige nu er det Store Planlægningsuge.. kalenderen skal afstemmes i forhold til træning, diverse B-prøver og workingtests i foråret og så er der fortsat en lille måned tilbage af jagtsæsonen med opsamlinger og prøver.

Også på Klubniveau er der travlhed. Der har været arbejdsdag og aftenmøder i MU. Mange ting fra 2011 sæsonen, der skulle evalueres på og 2012 skal planlægges.. spændende. Nu venter Årsmøder og som opdrættere har vi spændte fulgt med i udviklingen i DKK, hvor der sker nye ting i forhold til stambogsførings regler og udgifter.

I skrivende stund.. er jeg også ved at redigere en masse billeder fra IGL i England så jeg kan få sammenstykket en fin artikel til Retrieveren. Det var 3 rigtig spændende dage, hvor vi så rigtig mange fine hunde.. gode apporteringe rog knap så gode apporteringer.
I kennelen er der fokus på vores egne planlagte hvalpekuld.. hanhunde er udset, så nu venter vi på at de to damer bestemmer sig for at komme i løbetid. kaffekanden har været sat over og der har været kommende hvalpekøbere på besøg for at hilse på vores hunde og høre/se hvordan vi har hvalpe her.
Og ikke mindst har vi fokus på træningen af såvel unge som rutinerede hunde.
Vores 3 unge importer fra 2010 skulle gerne være registreret i DKK lige om lidt og så gælder det Røntgenfotografering af hofter og albuer.. øjenlysning osv.. Forhåbentlig ser de godt ud alle 3!! Ingen af dem var på prøver sidste år.. så nu er det hele turen fra brugsprøven og fremad.
De tegner godt alle tre. De er vældigt forskellige både i udseende og personlighed. Lige nu trænes der markeringer, linier og flere linier og nærsøg, stopfløjt og hjemkald... og stadig træder vi små skridt frem og så tilbage og samle op på basistræningen.

Ingen kommentarer: