www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

mandag den 22. august 2011

Mandag = Hundedag i kennelen

Så er en solrig mandag vel overstået.. og den er i høj grad blevet brugt på hundene...

Formiddagen gik med besøg af Marie og Batmoors´ Wallace Osgar,der kom og trænede med Thomas og "Clyde" og "Yoda" og jeg.. Rigtig god unghundetræning, hvor hver enkel øvelse blev bygget op og så gentaget. Tilbagesending med stop, områdesøg  og hjemkald... og så lidt markeringer, hvor vi kastede til hinanden og roterede på terrænet..
Det så godt ud med de 3 drenge... ro på, løser øvelserne med en god portion sikkerhed efterhånden og særligt var det kanon, at Yoda afleverede alle dummyer til hånd efter først at have sat sig og kigget op på mig. Jeg vil meget gerne have god ro omkring afleveringerne. det giver overskud til næste øvelse, mener jeg.

Eftermiddagen bød på en løbetur i skoven med Batmoors´ Chasing Kate, der i weekenden har været hjemme i løbegården og trængte til at få rørt kroppen.. så Katekunne passende være med på at hente barn i SFO og så kunne vi løbe 5 km hjem gennem skoven med et syngende barn på cykel.Vel hjemme blev der trænet "Firkanten" og tilbagesendinger over vand.

Her til aften var vi samlet til "vinderklasse " træning med Hillus Powell og Hillus Holland og nogle af Altiquin Breezes første hvalpe med Fastlane Chuck of Buttsend. Vi var inviteret ud på et rigtig spændende terræn, hvor der var lagt op til lange... lange dirrigeringer. Små græsarealer, sivområder og gennemløbende å, gav mulighed for at få varieret øvelserne med terrænskifte.

Vi har meldt til workingtest i Skive så Penny og jeg gået i skarp træning, efter, at hun er kommet af med hvalpene.. Der er ingen tvivl om at Penny nyder at være "back in buisness".. Hun logrer og hopper og går afsted med fuld knald... Nu skal der poleres!


Ingen kommentarer: