Batmoors´ Chasing Kate er nu 1½ år gl. og endnu ikke helt færdigtrænet, jeg synes dog, at vi har fint styr på basis principperne og derfor skulle hun introduceres til "rigtig" jagt idag.
Slyngeljagt på Lehnskov gods virkede som den helt rigtige lejlighed.
I den første såt, hvor Kate skulle debutere, havde jeg adviseret mine side mænd og bedt dem hente evt. anskydninger, for jeg ville gerne give Kate mulighed for at hente en dødskudt fugl, så hun ikke ville blive forskrækket over en fasan, der begyndte at blafre med vingerne eller lign..
Da Jagten startede, lod jeg Kate beholde snoren på, og ville lige se hvordan Kate ville reagere på skud og "jagtlyde". Så kom en fin fasan på ca. 35 m afstand, men naboens hund var hurtigt på den og Kate måtte være tilskuer. Derefter kom den anden mulighed , en kok, der røg i et brombær krat. Det var en anskydning, men mine naboer var væk, gået på anskydninger, og jeg valgte at sende Kate, som i fin stil bragte den anskudte fasan. Det har været et syn for guder, for jeg sendte hende på fuglen, og løb bagefter for at kunne støtte Kate, hvis hun ikke ville samle fasanen op, men der var ingen slinger i valsen, Kate fandt fuglen, kom hjem i fin fart og hun afleverede til hånd siddende foran mig.
Næste fugl var en dødskudt fasan, også i brombær kradt, og jeg havde lejlighed til at træne ro, ved at "lade som om" hun skulle sendes, og føre hånden hurtigt frem, men ikke sende hende. Kate blev siddende, men det gav et gib i hende. Jeg sendte hende derefter og hun bragte fint fuglen. 3 fugl var en ny anskydning, som hun bragte i fin stil.
I mellemtiden var der blevet skudt flere fasaner ned foran os, som blev hentet af andre hunde, så jeg havde mulighed for at lade Kate sidde fri ved fod og rose hende for at blive siddende stille ved siden af mig, mens der blev skudt og andre hunde arbejdede på fuglene.
Vores sidste fugl var en dødskudt fasan som Kate ikke havde markeret og som ikke var hentet, men en betænksom hjælper gjorde mig opmærksom på fuglen og jeg fik mulighed for at lave en lille ca. 35 meter linie dirregering. Den sad næsten i skabet- en lille afvifgelse fra linien, men hun trak en fin fært og fik fuglen.
Slyngeljagt på Lehnskov gods virkede som den helt rigtige lejlighed.
I den første såt, hvor Kate skulle debutere, havde jeg adviseret mine side mænd og bedt dem hente evt. anskydninger, for jeg ville gerne give Kate mulighed for at hente en dødskudt fugl, så hun ikke ville blive forskrækket over en fasan, der begyndte at blafre med vingerne eller lign..
Da Jagten startede, lod jeg Kate beholde snoren på, og ville lige se hvordan Kate ville reagere på skud og "jagtlyde". Så kom en fin fasan på ca. 35 m afstand, men naboens hund var hurtigt på den og Kate måtte være tilskuer. Derefter kom den anden mulighed , en kok, der røg i et brombær krat. Det var en anskydning, men mine naboer var væk, gået på anskydninger, og jeg valgte at sende Kate, som i fin stil bragte den anskudte fasan. Det har været et syn for guder, for jeg sendte hende på fuglen, og løb bagefter for at kunne støtte Kate, hvis hun ikke ville samle fasanen op, men der var ingen slinger i valsen, Kate fandt fuglen, kom hjem i fin fart og hun afleverede til hånd siddende foran mig.
Næste fugl var en dødskudt fasan, også i brombær kradt, og jeg havde lejlighed til at træne ro, ved at "lade som om" hun skulle sendes, og føre hånden hurtigt frem, men ikke sende hende. Kate blev siddende, men det gav et gib i hende. Jeg sendte hende derefter og hun bragte fint fuglen. 3 fugl var en ny anskydning, som hun bragte i fin stil.
I mellemtiden var der blevet skudt flere fasaner ned foran os, som blev hentet af andre hunde, så jeg havde mulighed for at lade Kate sidde fri ved fod og rose hende for at blive siddende stille ved siden af mig, mens der blev skudt og andre hunde arbejdede på fuglene.
Vores sidste fugl var en dødskudt fasan som Kate ikke havde markeret og som ikke var hentet, men en betænksom hjælper gjorde mig opmærksom på fuglen og jeg fik mulighed for at lave en lille ca. 35 meter linie dirregering. Den sad næsten i skabet- en lille afvifgelse fra linien, men hun trak en fin fært og fik fuglen.
Derefter fik Kate en pause i bilen, og det var faktisk rigtig svært for at mig ikke at tage hende med på næste såt. Nu var det lige gået så godt.
De mange timers træning og overvejelser på, hvad der er godt at træne og hvordan, betød idag at min unge tæve gjorde det rigtg godt på sin første jagt og det gav et kæmpe lykke sus, som var svært at slippe. Men det er min overbevisning, at hun skal introduceres gradvist til jagt. Det er vigtigt at hun ikke begynder at forbinde jagt med stress situationer, så lydigheden og vores kontakt går fløjten.
De mange timers træning og overvejelser på, hvad der er godt at træne og hvordan, betød idag at min unge tæve gjorde det rigtg godt på sin første jagt og det gav et kæmpe lykke sus, som var svært at slippe. Men det er min overbevisning, at hun skal introduceres gradvist til jagt. Det er vigtigt at hun ikke begynder at forbinde jagt med stress situationer, så lydigheden og vores kontakt går fløjten.
Ved sidste fugl havde jeg lejlighed til at snuppe et billede af Kate på hendes første jagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar