Igår fredag, blev det til en masse hundesnak og idag gik det løs med at bruge andet end hoved og snakketøj.
For længe siden, blev vi inviteret på Mariendal for at hjælpe med en jagt med vores hunde og eftersom Birgitta kom på besøg, blev det aftalt, at hun og jeg skulle afsted.
Jeg skulle drive og Birgitta samle op, så eftersom vi ikke længere ejer en spaniel, har jeg drevet med Josh og Gem og med få svinkeærinder, gik det fint.
Birgtta og Will, havde en fin dag, men Birgitta havde også en unghund med, Hope en tæve, der ikke har været meget med på jagt og Hope fik lov at gå med på den afsluttende haretramp, og mindsandten om ikke der blev skudt en hare, som Hope kunne få lov at hente, hendes første hare og hun gjorde det rigtig fint.
Men det, der rørte mig, var glæden hos både hund og fører, for det er lige præcis dét som vores hundearbejde handler om; man satser i forhold til avl, er det mon nu det rigtige match, hvalpen kommer og træningen går igang, og så en dag laver man det store sats og tager unghunden med på den første jagt. Når en apport så gennemføres i fin stil, ovenikøbet på en, ny for hunden, vildart, så er man lykkelig. Alt går op i en højere enhed og de mange timers træning, bærer frugt.
Jeg kunne mærke motivationen stige idag, nu gælder det om at få trænet Kate, så hun og jeg kan komme afsted og se om træningen kan gi´ lidt lykkefølelse.
Imorgen gælder det hvalpetræningen. Jeg håber på et lille ophold i regnen, når Charlie og Gems hvalpe kommer på besøg. Mon ikke motivationen er helt i top?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar