www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

tirsdag den 23. oktober 2012

Efterårs træning hos Sporty Gundogs

Så er der planlagt hold og træning i efteråret 2012.. tag et tjek på Træningsbloggen og se om det er noget for dig!

http://sportygundogs.blogspot.dk/

Nordisk Mesterskab

Thomas og Hillus Powell (Charlie) vendte søndag hjem fra Nordisk Mesterskab i Sverige, hvor de sammen med resten af de danske hold skulle forsvare de danske farver som hold om lørdagen og evt. kæmpe for individuel placering på International markprøve om søndagen.

Thomas vendte hjem med dansk sejr til Danmark som hold, emn uden at han og Hillus Powell var med på prøven om søndagen.

Thomas var rigtig glad og fornøjet med Charlies indsats. Nu gælder det forhåbetlig nogle gode markprøver i dansk regi hen over efteråret.

Stort tillykke til alle placerede.. På dansk Retrieverklubs hjemmeside er der lagt en kort reportage og lidt billeder ud.

Nogle af de nye glade hvalpeejere...

Fine og positive tilbagemeldinger får vi fra vores hvalpekøbere, der hen over sommeren og sensommeren har været og hente en Batmoors´  hvalp.

Som opdrætter føler man sig ekstremt privilegeret, når de nye hvalpe ejere tager sig tid til at melde tilbage og vi får lov at følge med i hvordan det nu går med de små pus ude i deres nye hjem!
Og vi er heldige, får vi modtager både mails og billeder...

Og i sommeren har jeg haft en del af forårshvalpene til hvalpe træning og har derfor også haft en god mulighed for at se hvordan hvalpene udvikler sig.
To hanhvalpe fra to kuld forskellie kuld har vi fortsat gående, så det giver også lejlighed til at følge dem.

Det er så vigtigt for os at vide lidt om hvordan sådan et kuld tegner sig, fordi vi allerede nu begynder at tænke planer for de kommende hvalpekuld i 2013.
Hvad forestiller vi os der kan passe godt sammen? avler de stort eller småt? Hvordan med egenskaber, sundhed og eksteriør. Hvilke fordele og ulemper ser vi hos egne hunde og hvad skal vi så ud og lede efter..

Rigtig mange ting skal gå op i en "højere enhed" - og det synes vi heldigvis er super spændende, men også meget nervepirrende.  Vi brænder for avlen af super dygtige jagthunde og samtidig vil vi gerne aflevere sunde individer hos nye hvalpeejere.
Lotte med Batmoors´ Alltwalis Mackenzie

Frank M med Batmoors´ Alltwalis Main

Karin Rimwall med Batmoors´Alltwalis Rhianon

Erling og Kirsten med Batmoors´ Alltwalis Maygan

   
Peter med Batmoors´ Alltwalis Ceron


Og så mangler vi billede af "Jyde Thomas" med Batmoors´ Alltwalis Gwenda.. lille sorte tæve:-)

tirsdag den 16. oktober 2012

1 præmier åben A til Batmoors Hunde

Stort tillykke til John og Batmoors Celtic Nechtan ( DKJCH DKWTCH Hillus Powell - Altiquin Breeze) opnåede en flot 1 præmie på Åben A på Rosenlund d. 14 oktober. Godt Gået!!!

Thomas var med som ufrivillig observatør hele jagten. Han skulle egentlig stille vores Broadlaw Dirk - Clyde, men Clyde ar stokhalt da han kom ud af bilen på Lolland. Morgenluftetur havde ikke vist en halt hund, men sådan var det. Rigtig ærgeligt at han ikke fik mulighed for at prøve kræfter med Åben A. Dyrlægebesøg mandag og poteforbinding, og så må Thomas se hvornår parret har mulighed for at komme afsted igen!

6 Oktober blev der afholdt Åben A på Hjortholm på Langeland og der opnåede Carsten og Zuba (Batmoors´ Leadhills  Elvan) en flot 1 præmie.
Dommer Flemming Roed roste parret vi ønsker stort tillykke med det flotte resultat!


tirsdag den 2. oktober 2012

Hvalpe billeder









7 uger gl. hvalpe

Kates hvalpe er nu blevet 7 uger gamle og næste uge begynder de at forlade os.

Flere gange dagligt går lufteturen i haven og i marken, hvilket de rigtig nyder.

Mandag bød på hvalpetest og jf. tester, så er det et meget ensartet kuld med nysgerrige og samarbejdsvillige hvalpe, der har fin grundliggende tillid til mennesker!

Her kommer link til lidt video af hvalpene og mor Kate, der introducerer hvordan man løber gennem Tunnelen:-)

http://www.youtube.com/watch?v=e9X8NBNiNJo&feature=plcp

God Fornøjelse.

søndag den 23. september 2012

Kates hvalpe

Skift af computer og valg af et helt nyt system skaber nogle alt for store udfordringer på hjemmeside niveau her i Kennelen.. Træls eftersom jeg endnu ikke har knækket koden og uploadet Kates side med hvalpene og tilhørerne fine billeder og videoer, men jeg har ikke opgivet og forsøger fortsat!






Weekendens kursusdage vel overstået

Søndag aften.. helt tilbagelænet i sofaen og med hovedet fuld af indtryk.

Lørdag bød på 1 dag på Klikkerinstruktør uddannelse og jeg har fået rigtig meget at tænke over! En skøn dag med meget intensiv undervisning. Tonsvis af nye informationer og sjove, men svære træningsopgaver.
Unge Cody og jeg har travlt inden vi skal ses med holdet og instruktøren igen i November -  så der skal trænes.


Idag var ren opladning.. solen skinnede og fantastiske mennesker var mødt frem til en træningsdag på Tåsinge. Heldags dirrigeringskursus.
Del elementer - kontrolleret adfærd og balance i de enkelte øvelser.  Vi fik mange gode snakke om hvordan og hvorfor og ikke mindst hvornår??

Hjemmebag, godt selskab, arbejdsglade hunde og ikke mindst det gode vejr var alle de del elementer jeg behøvede for at have en fantastisk dag.


Der observeres.. med lidt miljø træning i baggrunden - det er ikke altid vi har heste med til træning!

Det skønne trænings terræn.

torsdag den 20. september 2012

Uddannelser hos Kennel Batmoors.

Ikke bare uddannelse, men ganske rigtigt uddannelser!

Efteråret 2012 byder på opstart på Den Lovpligtige Hundeholderuddannelse gennem Dansk Kennelklub. Den skulle jeg gerne færdiggøre i 2012..

Og lørdag d. 22 september starter jeg på Klikkerinstruktøruddannelsen gennem "Hund & Træning". Den uddannelse varer et år med weekender træninger, hjemmeøvelser og træningslogbog og jeg glæder mig helt vildt!

Klikkertrænings Uddannelsen byder på rigtig meget teori og praksis om indlæringsprincipper. Her er lidt om hvad jeg skal igennem på kurset;

Klikkertræning er en fantastisk teknik, som kan bruges til at lære hunde og alle andre dyr, alt hvad man overhovedet kan komme i tanke om, selvfølgelig indenfor det fysisk mulige. Ved brug af klikkertræning kan læring og træning ske i en positiv og stressfri atmosfære til gavn for både hund og fører – og det går tilmed hurtigt.
Klikkertræning bygger på en teoretisk baggrund, der er kompliceret og formuleret på et videnskabeligt sprog, som den almindelige hundeejer ikke umiddelbart kan forstå. Det er derfor ikke nok at give dine kursister en klikker i hånden, hvis du vil undervise i klikkertræning. Det kræver ofte, at undervisningen planlægges således, at kursisterne gennem en række praktiske øvelser og letforståelige oplæg fra underviserens side, kommer til at forstå principperne i klikkertræning.

Undervisningen er sammensat af teorioplæg kombineret med praktiske øvelser og undervisningssituationer, således at kursisterne bliver i stand til at omsætte teoretisk og praktisk viden til brug for undervisning af egne kursister på klikkerhold.

Indlæringsteori

Klassisk betingning
  • Definition af centrale begreber
  • Relevans for den praktiske træning
Operant betingning
  • Definition af centrale begreber
  • Forstærkning
  • Straf
  • Forstærkningsmønstre
  • Diskrimination og generalisering

Praktisk træning – strategier
  • Systematisering af træning
  • Planlægning og træningslogs
  • Timing
  • Kriterier
  • Forstærkningsfrekvens
  • Shaping
  • Igangsætning af adfærd
  • Fejlfri indlæring
  • Signaler/stimuluskontrol
  • Kæder
  • Time-out vs. ignorering
  • Aftrapning af belønninger
  • Crossover

Formidling
  • Undervisning af mennesker
  • Underviser-kursist relationer
  • Kursusplanlægning for forskellige holdtyper
  • Den praktiske undervisning – planlægning og udførelse

Praktisk træning – øvelser
Ud over at arbejde med basiskompetencerne: kontakt, leg, initiativ og kontrol (belønningskontrol, selvkontrol og muskelkontrol), vil du komme til at arbejde med øvelser der sætter fokus på:
  • Targettræning
  • Kæder, både signalstyrede og responsstyrede
  • Shapingteknikker, inkl. fri- og dirigeret shaping
  • Aftrapning af belønninger
  • Færdiggørelse af øvelser inkl. at sætte signal på øvelsen 
  • Diskriminering
  • Træning af hverdagsøvelser



Reproduktion og Genetik.
En god del af dagen idag er tilbragt i Odense... i selskab med dygtige dyrlæge fra Dansk Kennel Klub regi.

Eftersom jeg har hundeopdræt og er reg. som virksomhed og også i fremtiden kunne finde på at kaste mig ud i at have mere end 2 kuld hvalpe om året - Ja så kræves det næste år at jeg har gennemgået en "Hundeholder Uddannelse" tilrettelagt og afholdt af Dansk Kennel klub.

Idag havde jeg mine to første moduler; Genetik og Reproduktion. Rigtig meget var var viden jeg havde i forvejen (heldigvis) og så var der også nye spændende ting og gode tips og tricks til hvordan jeg kan skabe de bedste betingelser for hvalpenes første levetid..viden om sygdomme hos de helt små hvalpe, og nye god viden omkring parring på det helt rigtige tidspunkt!!

7 moduler ialt skal der til før end man kan få bevis på hundeholderuddannelsen på mellem 4 og 7 lektioner.


Så ud over jagter, opsamlinger, træningen, undervisningen og forhåbentlig en A prøve eller flere.. så byder det næste lange stykke tid også på hunde uddannelser!

onsdag den 19. september 2012

Greenbriar Deluge

Vores nye engelske Gentleman i Kennelen; Greenbriar Deluge var med til sundhedstjek og vaccination hos dyrlægen - og det synes han var en dejlig oplevelse. 
At få lov til at sidde på skødet af Veterinærsygeplejersken, jagte dyrlægens katte og få masser af godbidder er den rene svir.

Deluge udvikler sig super fint. Han er rigtig god i kontakten og forstår hurtigt hvilken adfærd, der kan betale sig når han er sammen med os og sammen med de andre hunde. 
Han vokser fint og vil meget gerne med ud i verden og udforske alt.  Han er  meget chamerende, ofte med hovedet lidt på skrå, når man snakker til ham.