www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

mandag den 25. januar 2010

Skotland - wauw

Lige hjemkommet fra en uges jagt i det skotske. Sammen med gode venner har vi været afsted på 6 dages jagt i det skotske område omkring Inverness. 3 dages haglbøssejagt, hvor især rødben var en stor udfordring. Hundene var med på turen og havde flere dages healwork i det skotske og fik muligheder for at apportere rødben, snepper, fasaner, duer, ænder og harer. Derefter 3 dages riffeljagt, hvor hundene måtte nøjes med at være tålmodige og vente på deres lufteture.
Naturen og det gode selskab har været helt betagende. Utroligt smukt og lige som jeg syntes at at udsigten ikke kunne blive bedre- så nåede man næste bakke og wauw - endnu smukkere.

Nu skal der tages hul på bunken af mails, så hav lidt tålmodighed;-) Og så skal der trænes hunde.
Jagtsæsonen er ved at være forbi, og om 6 uger kommer det første kuld hvalpe og der er ikke længe til at forårsprøverne går igang.

fredag den 15. januar 2010

Farvel til Fastlane Chuck of Buttsend

I dag måtte jeg tage den tunge beslutning og tage endeligt afsked med vores dejlige hanhund Chuck. Han blev 12 år gammel, og kunne ikke mere. Vi har vendt beslutningen flere gange henover julen og nu var hans tid hos os forbi.
Vi skylder Chuck rigtig meget, dels for de mange lækre hvalpe han har lavet, men især for de rigtig mange timer sammen på jagt, hvor han var en fantastisk jagtkammerat og så absolut den hund, der har lært mig mest om opsamling og jagt.
Turen til dyrlæge var lang. Men det føltes rigtigt, at han selv kunne gå derind med en jagthunds ære i behold.
Tak Chuck.

lørdag den 9. januar 2010

Billeder fra opsamling

Op til jul var der opsamling på Brahetrolleborg Gods og jeg havde i den anledning taget såvel hundene som kameraet med. Det blev til flere fine billeder og her kommert lidt af dem. Mon ikke at resten bliver lagt ind på hjemmesidens galleri ved en senere lejlighed?

Denes Boy Dan of Tudorcourt bringer fugl

Hardy og hans tæve venter på fuglene.

En " løber"
Hunden sendes...


Så er "løberen" samlet og det fremgår tydeligt af den lille billedserie,
hvorfor det er vigtigt at have dygtige "efterskudshunde", til at apportere med.
Hardys hund kan stolt aflever fugl til hånd.

mandag den 4. januar 2010

Hvalpeplaner i Kennelen

Først kom Penny, Hillus Holland i løbetid og er parret med FTW Greenbriar Rum, nu er også vores tæve, Altiquin Breeze, Gem, parret med FTCH Greenbriar Viper of Drakeshead.
Se mere info om de to hanhunde under hvalpeplaner og ring gerne med spørgsmål, eller hvis du er interesseret i en hvalp: tlf. 24834017